Av min arm og godt med chokolade

Dagen i går forgårs, gik rigtig fint.

Så snart Gajolen og Kjærsten var taget afsted, spurgte Spunken om vi ikke kunne hygge os lidt inden vi skulle til København. Jeg tror han nød at være alene med mig, helt uden sin lillebror. Så vi legede med modelervoks, og spiste lidt frugt, inden turen gik ned mod metroen.

Vi ankom Kongens Nytorv lige omkring frokosttid, og efter en lidt modvillig tur i Magasins dameskoafdeling, hev Spunken mig med ind på McDonalds. Han var dog ikke helt tilfreds med inventaret, for der manglede en legeplads. Men han fik sin burger, med tilbehør og noget legetøj, og var fint tilfreds.

Derefter gik vi op til Amalienborg.
“Mor…her har vi aldrig været før – og jeg tror måske vi er faret vild nu !“, sagde Spunken, mens vi gik op langs Store Strandstræde, men så fortalte jeg om alle de år jeg har boet i København og så var han tryg igen. “og ellers kan du spørge nogen moar…” og så gik vi videre.

Inden vi kom så langt, gik vi også forbi den franske ambassade. Der stod 3 skarpt bevæbnede politimænd – som i med store maskingeværer. Spunken kiggede tørt på dem, og konstaterede de havde glemt politibilen. Det fik en af betjentene til at smile til ham.

Slotspladsen var rolig, og garderne gik rundt i lange sorte frakker, bjørneskindshuer og med deres geværer på skulderen. Der blev kigget med store øjne på de 8 gardere, og da en af portene åbnede og fire gardere mere kom marcherende, kom der et lille smil på Spunkens læber. Jeg tog et billede af Spunken ved rytterstatuen, og da vi gik op til et af palæerne, gjorde en af garderne et diskret tegn til at vi kunne ta’ et billede henne ved dem. Da jeg foreslog det for drengen, var svaret “STÅP MOAR!”…og så droppede vi den idé. Spunken spurgte til hvornår banditterne kom, siden garderne gik rundt med geværer, og havde jeg haft en bøtte popcorn, havde han sat sig og ventet på noget action.

Det var ret koldt på slotspladsen, så vi gik så småt derfra, mens Spunken sagde “Når jeg bli’r stor vil jeg være dronningens livgarder…..eller sømand.”

Vi fandt en café, der havde dejlig kraftig varm kakao, med masser af flødeskum og kakaodrys. Der var også chokoladekage, så sådan en bestilte vi til deling. Den var pyntet med chokoladesovs, flødeskum og chokoladedrys – reeeet meget chokolade, men det var godt. Der ventede vi tre kvarter, inden turen gik til børnelægen.

Ventetiden var ikke så lang, og vi kom hurtigt ind til den søde sygeplejerske der skulle udføre testen. Sagte men sikkert, fulgte Spunken efter mig, og sygeplejersken var god til at snakke med ham. Han skulle først lave en lille test af lungefunktionen, og derefter blev hans arm sprittet af. Han sad på mit skød, og jeg kunne mærke han holdt vejret. Heldigvis var stemningen god, og Spunken var ret interesseret i alle de dråber der blev lagt ved siden af tapen med tal. Da nålene kom frem, gik det stærkt. Det sidste prik, var et kontrolprik, og den ville svide sagde sygeplejersken. Så gik vi ud i venteværelset, og der blev Spunken rigtig ked af det. Mange tårer og “det kløøøør!“. Jeg kunne se at kontrolprikket hævede meget op, så jeg fandt en video på min telefon som jeg kunne aflede hans opmærksomhed med.
Et kvarter efter, gik vi ind. Der var flere ting han havde reageret på, og den nedslående liste blev; birk, hest, hund, kat og en af to typer skimmelsvamp. Jeg spurgte meget bekymret ind til hvad vi skulle gøre med vores hund, og sygeplejersken svarede roligt at så længe han ikke hoster mere når hunden er i nærheden, nyser meget eller er konstant snottet, behøvede vi ikke at skulle gøre noget drastisk.

På tirsdag skal vi derind igen og tale med børnelægen om resultaterne, og så skal jeg spørge om vi også kan få undersøgt eventuelle fødevareallergier eller krydsallergier. Kjærsten er birkeallergiker og reagerer på stenfrugter og nødder.

Så langt så godt – og vi havde trods alt en rigtig dejlig dag sammen inde i den store by 🙂