To bavianer og deres mor

I går tog vi i Zoo, drengene og jeg. Vejret var gråt, så vi var heldige at der ikke var mange mennesker derinde.

Spunken havde på forhånd planlagt at han skulle se girafferne først, så vi styrede i den retning. Zoo har regnet den godt ud, så selvfølgelig opdagede han de første 3 små steder der kunne købes slik/is/guf så vi måtte også ha’ snakken om at vi var i Zoologisk have for at se på dyr, og ikke spise slik og is. Det er lidt svært at acceptere når man er 4 år gammel, men det gik.

Det er tæt på umuligt at få begge drenge til at kigge i kameraet. I går var det helt umuligt 😉

Girafferne var ude, og Spunken kiggede på lang afstand i 30 sekunder. Derefter gik vi en liidt hurtig runde, hvor zebra, antiloper, flodheste (her lugter af prut!) og okapierne blev besøgt. Men nogen havde svært ved at holde fokus. Han ville M E G E T hellere “på lajepladsen, moar”, så sådan blev det. Han tonsede rundt, klatrede, rutchede og hyggede sig, mens Gajolen og jeg kiggede på fra en bænk.

Klappedyrene besøgte vi bagefter. Her kom Gajolen op og kiggede stift en ko i øjnene. Gajolen vandt, og koen gik igen. Spunken fik en nedsmeltning over ikke at måtte få ansigtet malet, “det fik jeg sidste gang vi var her, moar”, men jeg fik hevet ham med uden tårer, da jeg lokkede med kyllingespyd til frokost.

Tak til damen i skranken!

Vi kom før det store frokost-rykind. Gajolen var begyndt at blive sulten, Spunken var utålmodig og “Provianten” havde lidt for mange ting man kunne vælge mellem. “Jeg vil ha kakao, ikke juice….må jeg få kylling og pasta? Eller måske en pizza….HOV der er en slikkepind tiiiiiiil”…. Undertegnede begyndte at svede, men jeg fik hjælp af en sød dame i skranken, som vist godt kunne se jeg var ved at blive mør. En børnemenu til Spunken. Kyllingenuggets og pasta med pesto. Kakaomælken var ikke en del af tilbud, der hørte en juice med.. “NEEEJ IKKE JUICE” sagde Spunken, og så sagde damen i skranken pyt, og lagde kakaoen ved siden af tallerkenen.
Gajolen og jeg tog kyllingespyd, broccoli og kartofler. Hun bar maden over for os, og så var vi klar til at spise – og slappe af i de trætte ben.

Sød lille bavianbaby

Så var vi igen klar til at kigge på dyr. Spunkens liste var kortet ned til elefanter, så vi tog den med ro. Pingvinerne blev fodret, og det var sjovt at se på. Isbjørnen virkede til at ha’ knald i låget, for han gik frem og tilbage hele tiden…stakkel…. Heldigvis stod der nogle Zoo-mænd og kiggede på ham, så det lod til at der blev taget hånd om sagen.
Elefanterne legede med en bold, men Spunk og Gajol havde mere travlt med at lege med hinanden. Jeg kiggede på klokken, og besluttede mig for at vi havde været der længe nok, så vi gik stille og roligt mod udgangen mens vi så de nordiske dyr. Jeg legede paparazzi inde i noget granskov, så jeg kunne få et billede af den søde moskus-kalv.

På vej ud fik Spunken valget mellem en ballon eller en slikkepind. Han valgte det sidste, og knasede veltilfreds på den hele vejen ned til bussen.
Da vi en time senere var hjemme, kunne jeg se at vi havde gået 10 km. Tror da søren vi begge var trætte i benene, så vi tog os en god, lang, middagslur.