Den besværlige mor

Jeg har kæmpet denne uge med hvor meget man kan tillade sig at stille spørgsmålstegn ved, når ens barn starter i en ny institution. Som udgangspunkt, mener jeg at man skal være åben over for det nye sted, lade de nye rutiner indfinde sig og tage det hele en dag af gangen.

Den nye vuggestue, havde et par essentielle problemer, synes jeg. Det ene var kulden. Stuen er gennemgangsstue, og har konstant en dør ud til legepladsen, stående på klem. Derfor er gulvet så koldt at man skulle tro det var et flisegulv på et koldt badeværelse. Det kan jeg til en vis grad gøre noget ved, ved at klæde Gajolen i tre lag tøj (to lag gav kolde lår/rumpe/mave efter en time). Når han så begynder at gå, vil det kun være et spørgsmål om gode sutsko og at han leger oppe i sofa, på stole osv. og ikke kun sidder på numsen på gulvet.

Den store kamel, var det med søvnen. De foretrækker i børnehaven at ungerne sover 1 lur. Det kan jeg godt forstå. Så er det lettere at planlægge en dags program, holde voksenpauser på samme tid, styrke samarbejdet de voksne imellem med faglig snak osv. Hvad jeg kan forstå på 90 % af de mødre jeg har spurgt, foregår det dog ikke sådan i de fleste vuggestuer. De fleste små børn har behov for 2 lure, måske flere, det første halve år de går i vuggestue. Derefter er det nok med en enkelt lur, men skulle det ske at barnet er træt, så bli’r det uden problemer lagt til endnu en lur – sådan er det, og det er ok.

Den nye vuggestue, var dog ikke særlig fleksibel da jeg for 3. gang i går spurgte hvad de gør hvis Gajolen har brug for en ekstra lur. “Du kan komme med ham klokken 8, så kan han sove fra 8.30-9. Ellers sover han jo ikke samtidig som de andre”, var svaret.

I dag mandede jeg mig op, og gik til lederen efter jeg havde hentet Gajolen. Til min glæde, stillede hun sig helt uforstående for vuggestuens soveregler, da hun selv mener det er vigtigt at se på det enkelte barn og tilbyde dem de lure der skal til. Hun undskyldte med at hun er ny i huset… Hun ville tale med dem på stuen i dag.

Det tog sin kvinde at gå derned, for jeg vil jo IKKE være hende der er på tværs. Jeg vil gerne ha’ det til at lykkes, for det er ikke i Gajolens interesse at skifte. Jeg véd at pædagogerne  i vuggestuerne er hårdt spændt for, de arbejder hårdt, er underbemandede og gør deres bedste. Derfor nager det mig at skabe røre i andedammen, men jeg føler heller ikke at jeg er urimelig i denne sammenhæng.

Jeg har nu to muligheder.

Jeg kan fortsætte i den nye vuggestue, og håbe på at det ordner sig nu, og at der ikke er nogle af de ansatte der bærer nag og synes at jeg er den “besværlige mor”. Eller jeg kan tage imod den plads jeg lige har fået tilbudt, hvor Gajolen kan komme ned i vuggestuedelen hvor Spunken går i børnehave.
Senere i dag skal jeg ned og tale med pædagogerne på den stue han har fået tilbudt plads på.

Umiddelbart håber jeg at det bli’r en nem beslutning, og at Gajolen i sidste ende bli’r veludhvilet og glad.