Beundring, misundelse og konkolleger

 Jakken har jeg sendt afsted til en glad kunde i dag. Tak for fantastisk service, skrev hun. 

Nå, men efter mit ærlige indlæg i går, kan jeg fortsætte i samme dur. Det er jo også det en blog kan være god til, når jeg nu ikke længere skriver dagbog i små notesbøger med hestemotiv og lås på 😉

Min barsel er slut, og inden Gajolen starter i vuggestue er det få timer om dagen jeg har tid til at arbejde på webshoppen. 

Sikka er vel efterhånden ved at være tre år gammel, og har samlet nogle faste kunder til sig og  Jeg knokler for at opdatere hvor der skal opdateres, købe varer ind, følge med konkurrencen og hvad der ellers hører med. Der er budgetter der skal overholdes og moms der skal betales. Det er fint, og det går også nogenlunde. 

Jeg har så mange idéer og jeg tjekker selvfølgelig også konkurrenterne ud og beundrer deres initiativer og kunnen. Men … der er ikke langt fra beundring til misundelse, og på dage hvor jeg måske fra før er lidt ekstra sensitiv, kan jeg pludselig ta nej-hatten på og tænke :

“Hvorfor har de så mange følgere, når jeg ikke har. Øv det var min idé men jeg nåede det ikke. Deres webshop er bedre end min. Nu fik de også det mærke jeg har, så vil ingen handle hos mig mere. Hvorfor skulle de handle hos mig når jeg er så lille. Hvis bare jeg havde mulighed for at lave en masse konkurrencer. Hun er kun 1 år men har SÅ meget succes…osv”

Listen over selvdestruktive tanker er lang, og heldigvis er der et par søde “konkolleger” jeg kan spare med. På gode dage er jeg også mest fuld af gåpåmod og idéerne blir udført eller brugt som brændstof til andre idéer. 

Men det ér en svær branche jeg har kastet min kærlighed på, og det udfordrer mig hver dag. 

Jeg ville dog ikke undvære det, og jeg glæder mig virkelig meget til at få mere tid.