Manglende elge, bølgefritter og Hitchcock-hotel

De første 700 km er kørt. Vi kørte hjemmefra lidt over ni i går morges, og ankom Orsa knap 13 timer senere. Vi havde holdt 3-4 stop, af blandet længde. 

Det går fint at køre i Sverige. Svenskerne reklamerer med elge i naturparker, elge på skilte og store elggevirer på indestederne. Jeg tænker at det er falsk reklame, for at lokke turister til landet, for med så mange timers kørsel i skovene og ikke en eneste elg i sigte, så tror jeg ikke på de er her 😉 

Når vi holder pauser, så er det oftest burgersteder vi finder. De er meget glade for det åbenbart, så det må være sådan. Min mor har ALDRIG været på McDonalds (og hun er stolt af det), så den styrer vi udenom. I stedet har det været Max og Sibylle vi har besøgt. Den sidste havde de bedste bølgefritter, hvis du spørger Kjærsten, og her et døgn efter taler han stadig om dem. 

  
Hotellet jeg havde booket, var booket efter at det skulle være billigt. Bare en seng at sove i, og så lidt morgenmad. Man må sige vi fik præcis hvad vi havde betalt for, og intet andet. Det var lige til en gyserfilm, sådan som det stod helt faldefærdigt, med slidte vægge og skæve skabe. Jeg havde bestilt et “familieværelse” til os fire, og min mor fik et enkeltværelse. Vores skulle være med dobbeltseng og en køjeseng. Der var så to køjesenge, så det blev en liiidt ubehagelig nat for mig – men babyen sov godt og trygt i min armhule hele natten. 
Spunken tog det som en fed oplevelse, og var helt tilfreds med hotellet. Det er næsten det vigtigste for mig, så jeg har det fint nok med det. 

  
Nu er vi på vej igen. Gajolen er faldet i søvn og Spunken ser iPad. De er simpelthen så nemme at køre med de to, og de eneste få gange Gajolen har grædt, har været fordi han ville ha skiftet ble eller var blevet sulten. Vi holder pauser hver 2-3. time, så begge unger får strukket kroppene og vi får bevæget det gamle stive led. 

Hvis vi er heldige, ankommer vi Namsos ved 19-20 tiden i aften. Det glæder jeg mig nu ret meget til. SÅ skal vi rigtig holde ferie. 

4 comments
    1. Det er en rigtig fin måde at få dokumenteret ferien på – for når jeg kommer hjem, laver jeg et fotoalbum og kan så bruge bloggen til at få lidt info til det der skal stå i albumet. Smaaart 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om