Spunken var utålmodig i går eftermiddags. Vi havde haft en dag i Skagen, der sluttede på værste vis med at en hysterisk (snart) 4 årig, blev båret grædende hen til bilen, mens han råbte “Jeg vil på leeegeplaaaadseeeeeen!!”. Efter en time med surmuleri, lidt dasken på fars arm og pludselig mistet hørsel, besluttede vi os for at vi var nødt til at ta’ ham hjem.
Han var også vildt træt, så det var nok godt besluttet af os.
Jeg fik lidt ondt af ham om eftermiddagen, så jeg tog ham med ud på udflugt. Vi bor en spytklat fra “Sømærket”, så jeg tænkte vi kunne gå op og se udsigten.
Han gik, uden brok, op ad alle trapperne med hænderne i lommen. Da vi kom derop, legede vi sørøverskib, og råbte ud til havet. Vi fik far til at vinke fra altanen, og vi FaceTimede med mormor, så også hun kunne se udsigten.
Dejlig mor/søn hygge, på en regnvejrseftermiddag. Resten af aftenen, blev brugt inde i lejligheden. Spunken og Kjærsten gik ud med skraldet efter aftensmaden, og havnede på mystisk vis nede ved iskiosken – de tog en softice med hjem til mig, så jeg klagede ikke 😉
Nu skinner solen, og familien venter utålmodigt på at vi kan komme afsted. Derfor, slut herfra.
1 comments
Det kan være lidt anstrengende at være i gang hele tiden, og følge de voksnes interesser. Der skal være plads til børnehøjde 🙂 – Super ide med is 😉