Han blev så glad

I en måned, har jeg gået bag Kjærstens ryg.

Jeg har ringet og skrevet med hans venner og kollegaer. Ryddet op (på den mega irriterende måde, hvis man spørger Kjærsten), ladet som om det var mig der stablede brænde (selv om det var en 3. G’er som blev lokket via appen Helpfully), planlagt og gjort ved. Næsten en måned.

Lørdag kom så dagen, hvor Kjærsten og Spunken tog i svømmehallen, ganske som de plejer. Så snart bilen var kørt afsted, skyndte jeg mig i sving. Maden ville komme mellem klokken 12-13, og jeg skulle både nå at hælde vand i badebassinet, putte en masse øl i, dække bord, gøre (mere) rent og gøre mig selv nogenlunde præsentabel.
Genboen havde været så sød at låne mig noget kælderplads, så derovre stod øl, vand og chips. Hr. Forstad hjalp med slæberiet, mens Gajolen var placeret i kravlegården med sut og rigeligt legetøj.

Klokken 12 kom maden, heldigvis tog manden MobilePay, for jeg havde helt glemt at hæve lidt til ham, fordi jeg i sidste øjeblik havde opjusteret kuvertantallet. Derefter skrev jeg til Kjærsten at de kunne tage sig god tid i svømmehallen, for genboernes ællinger ville først komme over og lege klokken 14.30.

M E N

Kjærsten skrev at Spunken ikke gad at svømme mere, så de var på vej til caféen og derefter hjemad. Jeg panikkede, og fik skrevet en lang sms om at jeg var i gang med at lave noget hemmeligt, der skulle tørre, så det kunne ikke flyttes…og de måtte tidligtst komme klokken 14.30, for det var jo noget til hans fødselsdag den 16. osv osv.
Til mit held, hoppede han på det, så de drøjede den med at komme hjem.

Klokken 14, ankom alle gæsterne. Der var højt humør, og vi nåede at ta’ os en øl inden vi så S-Max’en ankomme.

Spunken kom ind, og blev mødt at to glade ællinger. Han gik med ind i stuen, og var ét stort spørgsmålstegn. Kjærsten var lettere irriteret over ikke at kunne komme af med poserne med vådt badetøj, og i stedet blive gelejdet ind i stuen.

Han blev S Å overrasket, og meget meget glad.

“Hvor er I bare søde!”, blev han ved med at sige, mens han gik rundt og krammede alle gæsterne.

Det var al hemmelighedskræmmeriet værd, det er helt sikkert.

Efter nogle skønne timer, sendte jeg en glad Kjærste afsted i biffen sammen med de to sidste gæster. Så kunne Spunken (helt sukkerhypet) komme op at putte, og en overtræt baby blev puttet i sin seng.

Sikke en dejlig dag, og hvor var det skønt at se Kjærstens glæde.