Spunken synes at mange ting er “fjollet moaaaar”. Alt fra håndsæben til blomster, får en mening med på vejen.
I går da jeg hentede Spunken, gik vi forbi en smuk rhododendronbusk.
Han satte sig på hug, duftede og sagde “ahhhh”.
Da jeg så sagde hvad busken hed, troede han først ikke på mig. Han ville bestemt heller ikke selv forsøge at sige “rhododendron”, og bagefter blev jeg fejet af med “det’ fjollet naaaavn, moar”, hvorefter han gik videre.
Søde, store dreng <3
Han er ellers inde i en periode nu hvor det er virkelig svært når noget skal stoppe. Hvis han er ovre at lege hos genboen, bli’r han helt ulykkelig ja nærmest hysterisk når vi skal hjem. Hvis der gynges på gynger, så bryder verden sammen når det er sidste tur. Jeg har virkelig svært ved at håndtere det, for jeg ved at det er en fase og at han bare ikke kan rumme følelserne inde i sin krop… Jeg hørte “Lola Jensen” udtale at man skulle lade barnet rase ud, men det er sgu også lidt pinligt at lade helmeteren stå der og blive helt gasblå i hovedet, mens man selv står og kigger på… eller endnu værre, umuligt med en baby på armen at lade Spunken stå midt på fortovet og skrige at han ikke vil hjem men hen til Magnus og lege…
Har I mon en god idé til hvad man kan gøre?
12 comments
Hej thèrese
I tidernes morgen da jeg gik på seminariet, lærte vi at det var en god ide at sige til før, så som : om 5 minutter skal der pakkes sammen om 5 minutter skal bi videre så må du ikke gynge mere om 10 skal vi spise osv osv det virker godt at de får tid til at indstille sig……. Det har virket hos mig , ????
De er nogle små “røvhuller” som @sneglcille engang skrev :-))
Hi hi, røvhuller… 😉
Det er smart med de 5 minutter. Indtil nu har det være “nu får du tre gynteture mere og så er det slut”. Han går helt ned, selv om han er forberedt. Det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er …
Marions ide lyder god. Og måske tale om næste gang I skal det som I er ved at holde op med, hvis det er noget som I gør fra tid til anden men ikke alt for sjældent.
Jeg synes allerede vi gør det, men jeg vil begynde at tænke mere over det fremover 🙂 Måske ligger det også i formuleringen.
Og når han er kølet af, kan du tale med ham om, hvilke følelser, der raser i hans krop. Fortæl evt. om engang du (som barn) havde en lignende oplevelse, som gjorde dig ked af det. Hvis han ikke selv kan udtrykke, at han var vred eller ked, kan du ‘gætte’. “Jeg syntes det virkede som om du var rigtig ked af det, fordi du elsker at gynge og så blev du vred på mig, fordi vi skulle hjem.”
Det er det jeg har været i tvivl om. Det med at tale med ham. Hvor meget forstår han reelt set nu, i en alder af knap 4 år. Men jeg vil tage dit råd, og forsøge mig på det fremover 🙂 Tak !
Vi brugte også det med at om 5 minutter eller 10 ture frem og tilbage, hvis det var en gynge – det virkede fint og ingen blev sure eller kede af det. 😀
Det virker ikke helt på ham, han smelter stadig ned. Selv om vi har lavet en aftale med de ti ture på gyngen, så går han helt i baglås. Men måske er det babysteps og pludselig en dag, hvis vi holder fast i metoden, så virker det. Tak søde 🙂
En anden ide er fx at sætte et æggeur sammen, og så forklare ham, at når det ringer, så skal du lægge iPad’en væk/så skal vi spise/så skal du tage tøj på. Det har virket rigtig godt i den børnehave, jeg arbejder i. Det er meget tydeligt for børnene, når det ringer, og det er sværere at argumentere med et æggeur. Samtidig slipper man for at være “den onde”, der stopper legen eller hvad det nu kan være.
Det er manden begyndt at gøre når der bli’r puttet om aftenen. Det fungerer vist ret ok 🙂
Der er mange gode ideer, den med at informere på forhånd er fantastisk.
Hos os valgt vi at oplyse inden vi afleverede, at kl. det bliver du hentet, og vi skal gå straks, da vi skal det og det bagefter. At de var informeret om hvad vi skal bagefter, om det bare er hjem og lave aftensmad, havde en god effekt.
Det med at blive “gasblå” tog jeg en dag og gjorde dem kunsten efter, det var pinligt, men har virket hos os. Vi stod i Brugsen omkring kassen, og sønnike lå på gulvet i et hysterisk anfald. Jeg kopierede ham, (var højgravid), smed mig på gulvet og skabte mig præcis som ham, det var grænseoverskridende, men det virkede 🙂
Det kan jeg også se hjælper, at han er informeret på forhånd når han skal hentes. I dag var vi ved frisøren, og det var ingen sag at få ham med hjem selv om han hyggede sig da jeg kom. Skønt.
Ha ha, måske jeg også skal lægge mig på gulvet og hyle næste gang 😀