Den store barnedunksdag

Gajolen blev døbt, i søndags. Alt var godt, og vi kunne ikke ha’ ønsket os en bedre dag.

Hvornår er der barnedunk, moar? Har Spunken spurgt i mange mange dage, og endelig kunne jeg i weekenden sige at det var nu.

Vi skulle være i kirken klokken ti, så Gajolen blev pakket ned i barnevognen fyrre minutter før, og så trillede jeg afsted. Kjærsten, Spunken og Mårmoar tog en taxa.
Der var allerede kommet mennesker da vi var der, og koret var i gang med at øve på det der skulle synges. Sjovt nok skulle de synge en motet komponeret af min gode veninde, og det enda uden at det var planlagt. Det var en ekstra dejlig overraskelse på dagen.

Tiden nærmede sig, og jeg vækkede den sovende Gajol. Han fik sin dåbskjole på – som min mormor har syet – og så stillede vi op. Jeg holdt Spunken i hånden, Gajolen blev båret af Tante Mette. Kjærsten og svigermor, gik også med.
Det var svært ikke at få en tåre i øjenkrogen, da dørene åbnede og vi gik ind sammen med præsten.

Vi tog plads på forreste række, og så gik gudstjenesten i gang. Da det blev vores tur, efter en håndfuld bønner, salmer og diverse, var Gajolen træt af alt postyret. Så da præsten startede dåbshandlingen, stak han i et vræl. Heldigvis kunne han trøstes lidt med en sut, men han var bestemt ikke tilfreds med at få vand i håret eller at ha’ præstens hånd på sit hovede bagefter.
Spunken var stolt, for han fik lov til at tørre Gajolens hår.

Pascal Alexander Elmkvist Gensmann

Dåben var overstået, og jeg gik ud i våbenhuset og ammede ham. Så faldt han til ro igen, og var klar til resten af gudstjenesten.
Spunken tog sig en god lur på Kjærstens skød, under prædiken, så han var temmelig træt da det hele var forbi og han vågnede. Til gengæld holdt han hele dagen uden behov for lur, så på den måde var det helt fint at han sov i kirken.

Bagefter tog vi lidt billeder og trillede så hjemad. Gajolen faldt i dyb søvn, og sov faktisk helt indtil jeg måtte vække ham, fordi gæsterne var begyndt at spørge efter festens midtpunkt. Små fire timers søvn i dåbskjolen, må også bringe nok held, så jeg tog kjolen af ham og så var han klar til at hygge med alle gæsterne.

Dagen gik, og jeg fik snakket med alle. Der var rigeligt mad og kage til alle, og det var så skønt endelig at kunne nyde høsten af mange ugers forberedelse.

Gajolen fik skønne gaver, og dem skriver jeg om i et senere indlæg. Kagen fortjener vist også sit helt eget indlæg 😉