Spunken har hostet mere eller mindre siden jul. Vi har været til læge, han er blevet lyttet på, han har fået penicillin, været til læge igen, lyttet på osv osv. I går hostede han rigtig meget, og hans væsende vejrtrækning hev mig 30 år tilbage.
Jeg blev født en måned for tidligt, og var et bette skravl. Der var mange problemer med mig, og jeg havde astma i virkelig slem grad. Min mor, moster og mormor, skiftedes til at bære rundt på mig døgnet rundt, og jeg har fået fortalt skrækhistorier om hvordan min mormor har stået med mig over dampen ved den varme hane, mens hun har klappet mig på ryggen og grædende bedt mig trække vejret.
Da jeg blev lidt ældre, klatrede jeg selv op i sofaen, tændte for medicinapparatet (en dampforstøver) og tog en dosis med en maske. Jeg var ikke gammel, men jeg vidste lige præcis hvordan man gjorde, og at det hjalp mig. Jeg sov på maven med numsen lige i vejret, og evt armene over hovedet. Den stilling der gav mest luft. Det ved et lille barn helt instinktivt – det er egentlig ret utroligt.
Det var store mængder medicin min lille krop fik den gang, og heldigvis voksede jeg fra det. Sidste anfald var vist omkring de 5-6 år.
Med en far på knap 2 meter og en mor på 1.70, er det ikke utænkeligt at det er al den astmamedicin der er skyld i at jeg ikke er højere end jeg er. 1.67 på en meeeget god dag, med gode sko 😉
Nå, men nu var vi til lægen med Spunken i dag, og hun var ikke i tvivl. Astmatisk bronkitis, og recept på to slags medicin. Nu skal han ha akutmedicin et par dage, ud over at få forebyggende medicin morgen og aften, i 2-3 måneder. Så burde det være nok, og er vi heldige kommer det først igen til næste vinter – eller måske slet ikke.
Masken han får medicinen i, er supersej synes han. Jeg har solgt den som en “rummaske” sådan en som astronauter også bruger. Det æder han råt, og nu glæder han sig næsten. Det er helt ok. Han har fået den laveste dose af det hele, så jeg frygter ikke at han bli’r proppet med alt muligt. Det er også godt, og jeg tror jeg er rimelig rolig nu, efter at ha slugt en stor kamel.
2 comments
Min store søn på idag 22 år, havde nøjagtig det samme da han var barn. Vi fik dengang det råd af fjerne mælken fra ham, ikke alle mælkeprodukter, men mælken. Og det hjalp ret hurtigt, han fik ikke mælk i 1 års tid, og derefter var det væk.
Uha hvor er det noget øv. God bedring til den bette pus.
Min søn (29 år) var også ramt hårdt, Først var der 2 operationer for mavemundsforsnævring, det var indenfor den første leve mdr. og fra 5 mdr. og til 3½ års alderen var det astmatisk bronkites, iflg. lægerne, men pludselig blev det erfaret at mandlerne ikke var som de skulle være, i rask tilstand var den ene så stor at den dækkede over drøvlen. De blev fjernet, og ja, min søn har ikke været syg siden, kun af noget der er brækket, eller kan har skåret sig lidt dybere end lige godt er. Ikke engang en influenza.