Det var sådan en fredag..

Sådan en fredag der startede om natten, ved at Spunken hostede og havde ondt i halsen. En smule feber og urolig. Gajolen kunne ikke finde ro, så vi rykkede ned i gæstesengen og Kjærsten tog sig af Spunken som heldigvis fik sovet.

Fredagen startede brat, mens jeg lavede morgenmad til Spunken, efter at ha bestilt tid hos gæstelægen siden vores egen holdt fri.
En fuldfed mus, ormede sig ud fra hullet ved opvaskemaskinen, pilede over gulvet og ind i skabet med gryder.
Møjsommeligt blev skabet tømt, mens Spunken kiggede og spurgte til både mus og sin egen mad.

Mexican standoff – musen tabte. Jeg fik den ned i en tupperwarebeholder og satte låg over. Musen fløj over hækken og ind til naboen – han har kat.

Store rengøring måtte vente, for Spunken skulle til læge og jeg skulle til Lyngby på venindebesøg. Et par busser kørte fulde afsted uden mig. Tilsidst kom jeg med.

Lægen meldte om virus, rød hals, røde ører og matte trommehinder. Dog intet man skal ha medicin for.
Kjærsten og Spunken tog hjem igen og Kjærsten glædede sig til vores megahurtige internet skulle kobles til.

Tre timer i support-telefon senere, var der intet net og ingen klapsalver til TDC.

Jeg kom hjem, og begyndte på mad og på at skolde alt i køkkenet. Alt skulle gøres rent og jeg har det stadig stramt over at mus kan komme ind så let som en leg pga slidt og hurtigtbygget 90’er køkken fuld af huller og sprækker.

Kalkunen var dårlig, så aftensmaden blev grøntsager med kartoffelmos.

En af de fredage, som bød på mange begivenheder vi kunne have været foruden, men også dejligt mange babysmil, venindehygge, slikpizza til imponeret Spunk og nu et glas portvin.

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.