En blev glad og en anden blev træt

IMG_8187 IMG_8195

Max peb af fryd, da han så de store snefnug. Jeg kunne ikke andet end lukke ham ud, vel vidende at gulve og tæpper ville blive sjaskvåde når det passede herren at komme ind igen.
Han hoppede rundt, fangede snefnug med munden og en enkelt snebold eller to, fik jeg da også kastet til ham.

Gajolen har været træt hele dagen. Småsovning fra klokken 10 til nu. Rokke, rokke, en sut i munden, skifte ble, lidt mad, småsove, rokke, rokke, græde, sut i munden osv osv. Det er småt med ting jeg får nået sådan en dag, for jeg bli’r konstant afbrudt.
Det er der ikke noget at gøre ved, og så længe jeg kan nå at få redt mit hår og fjerne vaskebjørnen under øjnene inden Spunken skal hentes, så må det være godt nok.

Sneen er allerede ved at smelte igen, men mon ikke der kan blive til et par snebolde når Spunken og jeg går hjemad. Jeg har lyst til en kop varm kakao – jeg troede ellers jeg blev kureret i weekenden. Måske skal Spunken og jeg ha’ os en stor kop når vi kommer hjem. Når det sner, må man jo godt.

IMG_8166

2 comments
  1. Ha ha, jeg kan lige se Max for mig, sådan løbe rundt som en anden lille dreng og fange sne – det kan jeg også huske at Christian gjorde da han var lille. 😀
    Det er lidt træls med sådan en dag, hvor du ikke rigtig får nået nået, pag. afbrydelser, men på den anden side, så er det jo også derfor man har barsel og skal nyde og bare være til. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om