Måske vil det blive nemmere for mig at få blogget. Jeg har nemlig fået et tastatur til min iPad, og det er NOGET så smart. Jeg skriver lisså hurtigt som på min computer, men jeg skal ikke til at hente den frem og sørge for at pladsen er til det – eller så er det selvfølgeligt ikke værre, for den er kun 15”. Men en iPad fylder ingenting, og den kan næsten stå på sofaens armlæn, mens Gajolen sover ved siden af i sofaen.
Det er et forsøg værd, for jeg synes jeg forsømmer bloggen, når nu jeg egentlig har en del jeg gerne vil dele og fortælle.
I dag er invitationerne til Gajolens barnedåb kommet. Spunkens blev lavet i hånden, men denne gang valgte jeg at få dem lavet med iPhoto. Det er skidesmart, og leveringstiden er på under en uge. Kvaliteten er lækker, og så længe man ikke skal ha alt for mange gæster, er prisen også ok.
Så skal jeg planlægge bordpynten, finde en der kan lave en fin kage og bestille maden. Mon ikke jeg når det, for dåben er først den 15. marts 😉
Maxhunden er blevet et år gammel. Det blev han i november. For tiden er der vist en tæve i løbetid, for han opfører sig helt tosset. Vil ikke spise sin morgenmad, bjæffer som besat ude i haven og render rundt inde i stuen som en tosse.
Jeg er MEGET tæt på at overveje at få ham kastreret, men jeg gi’r det lige til maj. Der er han halvandet, og skal også hoftefotograferes. Så kan man evt. ta’ det i ét hug, nu hvor han alligevel er i fuld bedøvelse. Stakkels hormonelle Maxhund.
10 comments
Håber du får det til at fungerer med tastatur og Ipad….jeg har lidt samme kvaler..har både en Ipad og en Mac…men savnede i den grad Livewriter…så glæden var stor , da Eddie smed en gammel næsten udtjent pc af på mit skrivebord…så er der kun det tilbage, at jeg skal lette rumpetten fra sofaen…kald mig luxusdyr 😉
Og med hensyn til barnedåben….du når det 😉
Livewriter kender jeg ikke, men det er da skønt at du har fået det til at virke 😀 Det er en god mand du har dig. Jeg er så glad for mit lille tastatur. Det er så nemt nu.
Hvor er den fin – jeg hepper på mere blogging 😀
– Anne
Endnu et indlæg i dag. Det kører ! 😉 ha ha
Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg fik Lillebror kastreret. Jeg gjorde det selvfølgelig fordi jeg også har en tæve… men jeg vil ikke tøve, hvis jeg får en hanhund igen på et senere tidspunkt.
Jeg venter og ser men lige nu hælder jeg til at klippe kuglerne. De kloge siger man skal vente til de er to år, så det gør vi nok. Må tale med dyrlægen om det. Det kan vist også gøres kemisk så det kun varer seks mnd. Så kan man se om det har den ønskede effekt. Stakkels Maxhund 😉 Han vil så gerne ha “et skrald” 😉
Det er med at finde alle de små ting frem til at gøre det lettere i hverdagen. Alting tager længere tid med 2 så vidunderlige guldklumper du/i har 🙂
Glæder mig allerede til at se alle de spændende ting du har fundet på til lille P´s barnedåb. Skal til bettemandens på søndag, og der må navnet blive råbt, skreget, og fortalt.
Jeg håber I har haft en god barnedåb, hvis det var i dag 🙂 Vores kirke renoveres i januar og februar, så derfor blir P døbt lidt sent. Men pyt. Bare han kan være i sin kjole. 🙂
I remember sitting on the sofa, under a sleeping/feeding baby, computer carefully balanced and only being able to use one hand to type 😉 Good luck with your boys, baptism and hormonal dog!
I’ve done the same, or with one hand on my iPhone 😀 Have a good sunday with all of your wonderful boys !