Vi klemmer den sidste hygge ud af sneen

IMG_7735

Der er plusgrader udenfor, og sagte men sikkert smelter sneen. ØV. Nu var det lige så pænt, og både børn, voksne og hund har nydt sneen i fulde drag.

Spunken har kælket, Maxhund har “sniffet sne” og vi voksne har nydt den pæne udsigt – og Kjærsten har knoklet med at trække Spunk på kælk.

IMG_7772

I dag håber jeg at vi kan nå en lille kælketur, når Kjærsten kommer hjem. Han er nede i butikken og overdrage lokalet. Hurra, vi nåede det inden den 1. januar, så nu er det ude af verden i det nye år.

Senere i dag skal jeg op at bestille en kæmpe portion sushi til i morgen. Siden vejret har været som det har, har jeg ikke turdet at bestille inde fra byen i år – for det skal man selv hente. I stedet, bestiller jeg fra den lokale. Det er også helt udmærket, og uden overraskelser som vandmand og grillet ål.
Der er købt ind til midnatshotdogs som traditionen tro skal grilles udenfor af Kjærsten. I år er flere af naboerne hjemme, så der kommer nok nogle over og skåler og får en pølse. Det bli’r hyggeligt.

Jeg har endelig fået købt en babyalarm, så nu krydser jeg fingre for at Gajolen gider at sove nytårsaften, så jeg også kan komme lidt udenfor og se på raketter. Kjærsten og Spunken var i Bauhaus i går, og tømte vist biksen for krudt. Det glæder jeg mig til.
Max reagerer slet ikke på bulder og brag, og selv når vi går tur med ham kigger han op på raketterne og går videre uden at fortrække en mine. Det er simpelthen så fedt. Dygtigt hund <3

IMG_7768

 

3 comments
  1. Her er de også begyndt at øve sig, men heller ingen af mine 4-benede tager den mindste notits af hverken lys eller lyd.

    Godt nytår til jer alle i Brønshøj 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere