Søndagsbageri

IMG_7109

Spunken og jeg har bagt peberkager. Dejen lavede jeg i går, og den er fra Camilla Plums bog “Jul”. Det er den bedste dej til både peberkager og pebernødder. Tilpas krydret, og med en  god, stærk pebersmag.

Når der skal bages med en 3-årig, skal alt være klar, for ellers bli’r det et stressende projekt for både mor og barn. På spisebordet lagde jeg forme, dej, kageruller og en dejklump. Bagepladen med papir, var klar og ovnen var sat på 180 grader.

IMG_7110IMG_7112

Spunken fik forklæde på, og så gik vi i gang. To plader blev det til, så rak tålmodigheden ikke til mere, for der skulle jo glasuuuur på. “Hvor er glasuren mor?”…. Kagerne blev bagt, og kølet af mens jeg ryddede op på spisebordet. Så rørte jeg en glasur, og serverede en håndfuld kager og to farver glasur til Spunken. Han pyntede og var meget tilfreds. En smagsprøve blev det også til 🙂

Det var en effektiv halv time, og nu mangler jeg blot at lave resten af dejen om til pebernødder. Det er et hyggeligt aftenprojekt til en af dagene.

IMG_7117

Bager du julebag med dine børn?

3 comments
  1. Hi hi, dem minder mig om dengang min var i den alder. Så hyggeligt. 🙂 Nu har de alle masser af tålmodighed og vi nyder sådan en hel lang lørdag i køkkenet med julemusik, sang og julebagning og julegodteproduktion. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om