Så er vi i gang

Første december.

Spunken sov længe, så jeg var helt stresset i morges da jeg kiggede på klokken og den var lidt i otte. Bare tanken om at han ikke nåede afsted i børnehaven, efter en HEL uge hjemme, var næsten ikke til at klare 😉
Hurtigt i tøjet, og ned af trappen. Jeg sagde til ham at det kunne være at nissen havde været forbi, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ned.

kalenderen

Glæden var stor, da han så sin pakkekalender. Den kalender som jeg power-broderede sidste år, i de sene timer, så den kunne være klar. Den har dog hverken fået flere pakker broderet på, eller blevet afstivet. Måske næste år…

Pakke nummer 1, indeholdt tatoveringer med riddere. Så kunne han få et par stykker på, og glæde sig til at vise dem frem i børnehaven.

dobbelthagen juledekor

I går fik vi lavet juledekorationer. Traditionen tro, har jeg købt et lidt for tykt kalenderlys, så det skal brænde nogle timer inden det når ned til nummer 1 – men det er nu også hyggeligt nok. Spunken lavede en fiiiin dekoration, og det skulle stå på sofabordet og tændes i går aftes. Han var meget stolt.

Nu er der tændt op i kakkelovnen, og jeg ser lidt morgenfjernsyn, mens Gajolen ta’r sig en lur på sofaen. Han har lavet ballade i nat, så han bør være lidt træt.

Rigtig god første december til dig og dine 🙂

3 comments
  1. Jeg mangler også en julehjælp her, det ses tydeligt rundt omkring herhjemme, men bettemanden der kun er 15 dage får jeg nok ikke hjælp af, må lige vente et par år, eller spørge om jeg må låne naboens søn 🙂

    Håber gajolen ikke fortsætter med at lave tigerspring eller hvad det nu er det kaldes.

    Håber ikke Spunken kom for stresses i børnehaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Dagen før …

Så er træet pyntet, grøden står og simrer, ænderne i gadekæret er blevet fodret, julesangene er blevet skrålet,…
Læs mere

Før-juleri

Kransen hænger på døren, kalenderlys og adventskrans er klar. Nu må julen godt komme an. Man må sige…
Læs mere