I går eftermiddag, pakkede jeg Gajolen ned i barnevognen og trillede op til Spunkens børnehave. Gajolen faldt hurtigt i søvn, så der var ingen problemer i at lade ham stå på børnehavens legeplads, mens jeg gik ind og hentede Spunken. Han blev glad for at se mig, og når man hver aften stadig får at vide at det kun er far der dur, så gjorde det godt i mit moderhjerte at se han blev glad for at det var mig der hentede.
Jeg havde taget hans løbecykel med, så han kunne cykle hjem. Der er ellers købt et ståbræt til barnevognen, men det passer ikke til stellet. Øv. Løbecyklen var dog også ok, og han cyklede så fint ved siden af mig, mens vi snakkede om dagen der havde været.
Der blev tid til lidt forkælelse, så vi kørte forbi slagteren og fik en pølse.
For hver dag, er der større overskud til at komme tilbage til normalen. Det gør godt for os alle, og jeg priser mig lykkelig over at Gajolen er så dygtigt at følge med og sove når han skal.
Nu sidder jeg og venter på at “sunderen” kommer. Det bli’r lidt spændende at se hvor meget Gajolen har taget på siden sidst. Når hun er smuttet, så regner jeg med et par timers vågentid. Så skal der laves mavegymnastik og leges lidt, inden vi så begge kan gå op og få en lille lur. Det er lige til at klare 😉
1 comments
Vidunderlig beretning fra en nye hverdag hos dig/jer. Der kommer en “rutine” hvor alle parter føler indre ro. Husk der vil komme små afbræk der ikke er til at forudsige, og der vil komme flere stunder hvor det kun er far, eller ingen af jer der kan bruges, grænser skal afprøves etc.
Ønsker jer alle 4/5 en dejlig vej til hverdagen.