En dag med krimi, blæst og uldne trøjer

IMG_5617
Jeg samler mange lavendler disse dage. De blev klippet helt ned i august efter første blomstring, og står nu endnu smukkere end i sommer. Der er til mange buketter endnu, og så kan alle de møl jeg kæmpede med sidste vinter ellers godt fise af 😉

Snart klæder jeg mig godt på, og forlader matriklen. Efter en hurtig tur på posthuset, skal jeg mødes med min dejlige veninde og se en formiddagsforestilling i Falkoner Bio. Vi skal se Fasandræberne, og jeg glæder mig. Havde jeg ikke haft tidsbegrænsningen af at hente Spunken i børnehaven, ville det også være oplagt med en hyggelig shoppetur i Frederiksberg Centeret, men det er min pengepung nok ret glad for at jeg ikke kan nå – trods alt.

I eftermiddag, skal der hentes brænde ind og så har jeg tænkt at Spunken skal hjælpe med at lave jordskoksuppe. Det skulle vi egentlig ha’ haft i går, men siden han havde spist suppe i børnehaven, endte vi med at smutte hen til slagteren og købe en masse frikadeller og stege et par spejlæg til. Med rugbrød og gnavegrønt, var det en helt fin aftensmad.

Ellers går det helt fint med det dér barsel. I morgen henter vi hele lageret i butikken, og så skal jeg ha’ hevet mig selv lidt i nakken og få opdateret webshoppen. Der er SÅ meget lækkert vintertøj, og det ville være en skam ikke at få det solgt inden sæsonen er forbi.

Nå, afsted med mig og rigtig god formiddag til dig 🙂

2 comments
  1. Jeg elsker lavendler. Øv til at jeg ikke fik klippet mine ned i sommerhuset. Så jeg har ingen store flotte lavendel planter i år. Smukt foto i øvrigt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Mød Helge

Da jeg i går gik forbi børnetøjsforretningen “Nasse Nöff”, så jeg ham hænge i vinduet. Jeg tog på…
Læs mere

Hygge i køkkenet

Kjærsten og jeg har fået gæst. En frøken “snart på jordomsejling“, skal ha’ en lille hånd med rejsebloggen.…
Læs mere