På lørdag, skal jeg til middag på D’angleterre. Det bli’r virkelig skønt, med en aften fuld af forkælelse, men jeg er i syv sind. Skal jeg ta’ den stribede graviditetskjole på, som efterhånden sidder så stramt at jeg ligner en rullepølse, eller skal det være den sorte blondenederdel med en sort top til, så jeg ligner en skævt vredet klejne der har slugt en badebold….
Det er ikke nemt at være sofistikeret når man er i 35. graviditetsuge…
Godt man har den særlige graviditetsglød…
Helst ville jeg gerne ud og købe en kjole specielt til anledningen, men med alle de hængepartier af Gajol-indkøb den næste måneds tid, er det ikke det mest ansvarlige at gøre.
Jeg må gå i tænkeboks, og i det mindste glæde mig over at jeg “stråler” og sidder ned det meste af aftenen 😉
4 comments
Jeg har kun set dig i den stribede (her på bloggen og på IG) og jeg synes, at du er den smukkeste og mest charmerende rullepølse, jeg længe har set – så den stemmer jeg for. Min erfaring siger mig, at todelte sæt og meget tyk mave, det kan godt blive temmelig besværligt. God fornøjelse 🙂
Hi hi, tak for de søde ord. Den stribede gør sig godt fra siden, men forfra er der noget delleværk ved lår/hofte der efterhånden er svært at skjule – men det kan på den anden side ikke ses når man sidder ned 😉
Jeg synes den stribede, som du vist har vist på bloggen, er rigtig sød og selvom den strammer, så kan du jo finde et sødt stort silkebånd og “spænde” på under brysterne, så bliver den en smule mere festelig. 😀
For at gå ud og købe en ny kjole, som du sikkert ikke kommer til at bruge ret meget, er da også lidt tosset, for der er stadig mange udgifter nu Gajolen kommer. 😀
Ja, men det kan da sagtens være det ender med den stribede 😀 Har en sort jakke der måske kan dresse den en smule op, og så et fikst bælte i “taljen” 🙂