Det er snart to år siden vi flyttede fra lejligheden på Vesterbro, til drømmehuset i forstaden. Jeg var meget optimistisk med antallet af flyttekasser, og fik fin hjælp af Spunken, der dengang lige var fyldt 1 år.
Jeg nåede op på lidt over det dobbelte antal flyttekasser, som jeg havde regnet med fra starten. Nu tør jeg slet ikke tænke på hvor mange kasser vores “liv” ville fylde.
To år… de er alligevel gået hurtigt, men alligevel føles det som om vi har boet i huset altid.
Når jeg færdes herinde på Frederiksberg, tænker jeg tilbage på min barsel med Spunken. Jeg trillede hver dag ture i Frederiksberg Have, brugte for mange penge på latte og takeaway som blev indtaget på bænke, i parker eller på caféer. Min kommende barsel vil være helt anderledes. Jeg har nu en have som Gajolen kan sove i, og jeg behøver ikke at trille ture flere gange dagligt. Mon ikke jeg alligevel kommer til at gøre det, for det er nu også skønt at trille med barnevognen.
Spunken har på to år, lært at gå, fået et sprog, haft mange af sine “første gang jeg…”. For ham er forstaden mere et barndomshjem, end lejligeheden på Vesterbro blev, og også et sted som han vil kunne huske senere hen i livet.
Hvor var det godt at vi kastede os ud i det, dengang.
9 comments
Ja, tænk at der næsten er gået to år. Jeg husker, at jeg var så misundelig, da I fandt jeres hus. Jeg så mig lidt småsur på alle som fik hus i den periode, hvor vi ledte og ledte og intet kunne finde 🙂 Heldigvis fandt vi kort efter også vores hus.
Have og barsel passer så godt sammen. Og ikke at skulle bære alt sit grej fra lejligheden frem og tilbage, men bare kunne trille direkte ud i virkeligheden på den anden side af hækken. Det bliver så dejligt for dig.
Fandt I egentlig ikke jeres først, eller flyttede først? Ha ha. Jeg havde det nemlig på samme måde. Havde også en veninde der flyttede før os, og jeg skumlede også over det. Jeg var SÅ utålmodig 😉
Jo måske, jeg husker bare, at vi skrev lidt frem og tilbage, da I havde fundet jeres hus og om hvor det lå og at vi stadig søgte. Vi skrev under i slutningen juni, men flyttede først ind i slutningen af november.
Hold da lige op hvor tiden er gået stærkt – jeg synes osse at I lige er flyttet ind. 🙂
Ja det er ret utroligt, ikk !? 🙂
– og jeg, som synes, Brønshøj er en del af København 😀
Men det er jo det skønne ved “vores by”, at der er både den ene boligform og den anden boligform så tæt på hinanden. Og to år går hurtigt. Ligesom 20 gør, skulle jeg hilse at sige.
Hi hi, jo kommunen er da København 🙂 Men ellers synes jeg der er stor forskel – eller i hvertfald en del mere ro.
Tiden flyver af sted. Det at bosætte sig i forstaden kontra Vesterbro er at flytte fra tempo/fart og hurtige handlinger/løsninger, til god tid, vi når det nok, og simremad.
Spunken vil ikke kunne huske Vesterbro andet end fra det i fortæller, det vil være forstaden der vil være printet i hukommelsen.
Vi kan heldigvis hurtigt komme ind og se hans “fødehjem” eller hvad man kan kalde vejen på Vesterbro, men nej det vil være Brønshøj som han ser som sit barndomssted 🙂