Det har været en blandet uge for Spunken. De første to dage, var han syg med hoste og snot, og onsdag var han så igen klar til at komme i “bjørnehave”.
Han har de fleste morgener sagt at han gerne vil “bare holde fridag”, så det er ikke ligefrem lysten til børnehave der har været der. Det hjalp dog at der onsdag, var besøg af en politibil samt tre betjente, og at Spunken fik lov til at tale i “wåkki tåkki”. Sejt.
I morges, var det mig der fulgte ham derop. Helt mut og stille, sad han og krammede sin gule racerbil.
Bjørnehave er HÅRDT mor!
Det kan jeg virkelig godt forstå. Jeg ville nok også selv synes det var hårdt at være omringet af larm, leg og fuld aktivitet i 6-7 timer, og af og til have brug for at trække stikket.
På bedste vis fik jeg sagt at farmand henter, han har cykel med så I kan cykle hjem, i morgen er det fridag og så skal vi ud at spise sushi og fejre mors fødselsdag. Der er meget at se frem til, og det kunne han godt se. Alligevel blev tårerne til mange, da han stod i vinduet, og jeg gik selv derfra med påklistret smil og tvunget glad vinkende hånd….selv om jeg allermest havde lyst til at hente ham igen, og ta’ hjem og se tegnefilm i sofaen.
Den slags dage er der heldigvis ikke mange af, og havde det ikke været fordi der har været optaget i børnehavens telefon i nu 45 minutter, er jeg sikker på at pædagogerne vil sige at han hygger sig og leger, uden at være den mindste smule trist mere. Nu vil jeg bare gerne snart kunne komme igennem, så jeg selv kan få helt ro i maven i stedet for den knude der er der lige nu.
Ellers synes jeg det går ok med børnehaven. Spunken er glad for at være der, og jeg har indtryk af at han får leget en masse og at de voksne er søde. Der skorter dog lidt på arbejdslysten hos et par af medarbejderne, synes jeg, og det kan jeg mærke jeg bli’r lidt træt af nogle gange. Så længe Spunken ikke selv virker til at være ramt af det, lader jeg det dog fare. Der er vist mulighed for et evalueringsmøde, når nu han har gået der nogle måneder. Måske man skulle tage i mod det tilbud, og se hvad de selv siger til det hele og evt. stille spørgsmålstegn ved nogle af de ting vi har talt om vi synes der mangler.
Update: Spunken er glad igen, siger pædagogen. “Han går rundt med lamborghinien”. Så er alt godt, og snart er det weekend 🙂
2 comments
Tankerne flyver tilbage i tiden hvor jeg havde min gang i børnehaven (1984 – 1994) Uha ja, hele 10 år uden pauser, og ja mine bonus børnebørn går i samme børnehave, så da har jeg været til bedsteforældre dag 🙂
Jeg nåede at blande mig så meget at det blev til nogle år i forældre bestyrelsen, og her fandt jeg ud af den store forskellighed på hvordan vi hver især opfattede personalet, ikke kun vi voksne i mellem, men sørme også forskelligheden på samme pædagoger alt efter hvilke af mine børn der gik der. Mine 4 dejlige “unger” er stadig uenige om hvem det holdt mest af og hvem der bare var dum. Vi som forældre havde af og til en helt anden opfattelse, end vore børn, for som de siger i dag, vi var der jo kun kort om morgenen, og kort ved afhentning, og der var vi “ungerne” ikke som gennem hele dagen. Svær at forklare (håber det er forståeligt). Det var alle 4 på samme stue, så ja, det var vort andet hjem, 🙂
Jeg vil opfordre jer til at tage imod de tilbud der kommer omkring evaluering, opfølgning, møder, arrangementer etc. Jeg ved det kan blive meget at løbe til, (En periode havde jeg 2 i skole, 1 i SFO, 1 i børnehave og 1 i dagpleje + i 94/95 var alle 4 i skole + de 2 yngste i SFO, så jeg kan godt huske min kalender)
Husk små børn = små udfordringer, større børn = større udfordringer og store børn = store udfordringer.
Han har virkelig nogle dage for tiden, hvor det er meget hårdt. Det er lidt svært for et moderhjerte, synes jeg, men jeg håber at det bare er en overgang – og måske ikke alt for længe.
Jeg husker også i skolen, at der var stor forskel på hvilke lærere vi børn holdt mest af. Vi var sjældent enige om hvem der var den søde, eller den skrappe 🙂