Spunken vågnede klokken halv syv – i sin egen seng. Han er begyndt at sove længere og længere i sin egen seng, og nu hvor han er 3 år gammel, så passer det mig fint. Han har det nemlig med at stjæle min hovedpude og brede sig lige vel meget om natten.
Vi gik ned, og jeg tændte for noget børne tv. Morgenmenuen stod på havregrød, og en hel kande kaffe (kaffen var til mig).
Spunken havde nøje udvalgt dagens tøj, så han blev iklædt sit brandmandstøj, og fandt selv en hat der passede… Nu kan beboerne på vejen være helt trygge – for han slukker gerne ildebrande med sin grønne vandekande 😉
Max fik også sin mad, og blev derefter lukket ud i haven. Der må være en tæve i løbetid i nærheden, for han er småkuldret og vil gerne gø op i luften. Hans mad siger ham heller ikke så meget for tiden. Jeg blev nødt til at lukke ham ind, så han ikke vækker hele nabolaget – og nu ligger han og kigger fornærmet på mig.
Mens Spunken har set “Barbie” så har jeg læst blogs. Der er stadig sommerferiestemning i blogland, så jeg er ikke så bagud i indlæg. Mon ikke der bli’r skrevet mere når sensommeren kommer, og de sene eftermiddags og aftentimer ikke indbyder til haveliv og udendørshygge.
Snart står Kjærsten op, og om et par timer skal jeg på arbejde. Der er travlhed i butikken, både med udsalg og udpakning af nye varer.
Først – en kop kaffe mere !
Sådan en langsom morgen, er rigtig skøn.
4 comments
Haha, hvor er han sej – så er nabolageret sikret!
– Anne
Nemlig ! I morgen, kan det være han er superhelt 😉 Man ved aldrig med en 3-årig.
Det er skøn læsning, og en vidunderlig lørdag morgen.
Jeg kan huske dengang for mange år siden, da sønnike (2,7 år) da yngste så dagens lys. Sønnike var renlig både dag og nat, men var blevet advaret om der kunne komme noget bagefter. Heldigvis var det ikke lige det jeg oplevede, nok nogle andre både søde, sjove pudsigheder omkring jalousi. 2 af de mest huskede var hårklip og krigsmaling (mine neglelak) i ansigtet og på tøjet. Det var når jeg ammede eller var alene med dem uheldene var størst.
Bare en lille fortælling fra dengang 🙂
Hi hi, kan lige se det for mig, med neglelak over det hele. Dejlig fortælling.
Spunken er riiigtig god til at lave ballade, hvis man ikke lige er i nærheden, så jeg er spændt på hvad han kan finde på når lillebror kommer 😉