Smukke “Astrid Lindgren” er sprunget ud. Sart og fin duft, og en blomst der næsten ligner en kamelia.
Når man starter dagen med en dreng der ikke vil i børnehave og som man efterlader trist i børnehaven, samt sur kunde i telefonen, skal man liiiige drikke en ekstra kop kaffe og tælle til ti.
Vel nede i butikken, blev dagen startet med lidt hyggesnak med naboen. Nu har jeg pakket lidt ud, ryddet op og lavet en liste over hvad Freja skal bruge eftermiddagen på.
Tankerne om hvad der skal ske efter min barsel, fylder en del. Enten lukker jeg helt, men beholder lokalet – så butikken er i dvale til jeg returnerer. Eller også lukker jeg helt. Ta’r lageret med hjem, og fortsætter webshoppen. Så må vi se om jeg starter en ny fysisk butik op efter min barsel, eller om der er nye eventyr der frister. Jeg er “ung” endnu, og der er stadig tid til at prøve nye ting af.
Jeg får se….men beslutningen skal tages snart.
Der er frygteligt mange fine billeder fra min have, som jeg gerne vil vise frem. Måske jeg får tiden til at blogge lidt senere i eftermiddag. Det gider jeg godt, for der er så smukt udenfor.
4 comments
Jeg er sikker på at Spunken, efter en lille halv time er klar til at leget og har glemt alt det “sure”. Sådan havde Christian det osse og han havde kun være på besøg dernede én gang inden han skulle være der en hel dag. Jeg tror jeg var den der havde det aller værst. 😀
Hi hi, ja jeg tror også forældrene har det værst. Især fordi man jo vil det bedste for de små, og ønsker at de får de bedste oplevelser.
Men han klarer det så godt – og det gør jeg heldigvis også 😀
Det at aflevere guldet og tårene bare springer ud af øjnene på afkommet, gør modbydeligt ondt, der skal ikke meget til, før korthuset vælter. Så en utilfreds kunde hjælper ikke, når nu der er andre spekulationer.
Catarina har ret, mine guldklumper havde også dage hvor det var under gråd jeg vinkede til dem fra vinkebænken. Når jeg landede på job ringede jeg til børnehaven, og alt var i fineste orden, gråden stoppede kort efterjeg var kørt.
Heldigvis er det nemlig rigtigt det du skriver. Gråden stopper, og så bliver der leget og hygget – og mor er glemt. Det er så dejligt at det er sådan <3