Helt siden jeg fik Spunken, har det undret mig at drengetøj er så kedeligt.
Brun, blå, grå og måske hvis man er heldig grønt. Det er de primære farver man kan få, medmindre man er til retrostilen og køber 50’er eller 70’er inspireret tøj.
Da jeg så fik butikken, lagde jeg mærke til at pigekollektionerne ofte er tre til fire gange større, end drengekollektionerne. Det er lykkedes mig at købe pænt drengetøj til butikken, men udvalget er desværre ikke så stort som jeg kunne ønske mig.
Spunken manglede t-shirts, og jeg véd at jeg kan finde fede t-shirts hos Zara. Kvaliteten er ok, og priserne ligger mellem 39-99 kr pr stk. Det er fint med mig, så jeg puttede syv forskellige i kurven, og en kasket med Batman.
Han havde ønsket sig grønne sandaler, og efter at ha ledt forgæves i Næstved da vi var på ferie hos mormor, måtte jeg finde et par på nettet. Spunken blev lykkelig, og jeg synes også selv at de er meget fine.
Næste køb blir et sæt regntøj, men det må vente lidt endnu. Lad os satse på at sommeren er kommet for at blive, og at han ikke vokser alt for meget i længden det næste halve år. Så kan han passe sine regnbukser frem til efteråret.
Dette indlæg er ikke sponsoreret.
3 comments
Super lækkert.
Det kan være en jungle at hitte det helt rigtige.
Min yngste venter sig termin 5. november. De har valgt ikke at kende kønnet. Det er svært at hitte noget lækkert i str. 56/62 køns neutral og til vinter, godt strikkepindene passer godt til mig 🙂
Jeg ville ønske jeg også var god med et par strikkepinde, men det går desværre meget langsomt og ikke så overskudsagtigt… Måske tålmodigheden kommer en dag 🙂
Så har vi jo termin næsten samtidig. Måske de begge får samme fødselsdag. Det kunne da være morsomt!
Du kan tro jeg holder øje 🙂
Tankerne strejfede mig. Husker da du offentliggjorde, vidste jeg godt yngste ventede sig, men det var kun blevet bekræftet med graviditettest, hun befandt sig i Bukarest, og skulle lige hjem og til læge, det kunne hun ikke komme før den første uge efter påske. Det kostede lige en rejse på kr. 2100,- for at komme hjem, men at få det bekræftet etc. er jo dejligt.
Hun er født af en mor med svangerskabsforgiftning, og begge forældre med diabetes type 2. (ikke afledt af ekstrem overvægt), lægen skubbede det hen, men da hun mødte ind hos jordmoderen blev det noteret, da risikoen er der, og derfor skal der ekstra kontrol omkring dette. Krydser fingre for hun ikke bliver ramt (Jeg var 42 kg over normal vægt da jeg fødte hende – 5 dage efter manglede jeg 5 kg. De 33 kg der forsvandt var væske)