Hvis jeg fik 10 kroner for hver gang, jeg i øjeblikket får det spørgsmål….
Når jeg går af på barsel, har jeg to muligheder.
1. Ansætte en eller to vikarer, som deles om vagterne i butikken. De tager sig af de sociale medier, kunder og pakning af webshopordrer.
Jeg vil dog stadig skulle ordne de økonomiske ting, administrere lagerstyring, svare på akutte spørgsmål, sørge for indkøb af nye varer osv.
2. Lukke den fysiske afdeling af Sikka – for en tid. Så er mit eneste arbejde at sørge for webshop, de sociale medier og selvfølgelig økonomien – som naturligvis vil være mindre omfattende end med den fysiske afdeling.
Når så min barsel er slut, kan jeg håbe på at finde et nyt lokale.
Det er svære tanker jeg tumler med lige nu.
Begge scenarier har gode og dårlige sider.
Jeg kan mærke jeg er nervøs for at knække nakken på scenarie 1, og at det eneste der afholder mig fra det, er hvad andre vil synes og tænke. “Så gav hun alligevel op”, “Hvad sagde jeg, det blev for hårdt” og “Sikke en fiasko”.
Det virker bare utopisk at tro jeg kan tage mig af både Spunken og Gajolen, og samtidig ha et så stort ansvar på arbejdsfronten.
Scenarie 2, er enormt usikkert. Tænk nu hvis jeg ikke finder et lokale. Men det er jo den risiko der er. Det giver mig jo også det privilegie at prøve en helt ny lokation, og det kan gå hen og blive endnu bedre end den jeg har nu.
Uanset hvilket valg jeg tar, blir det det bedste valg for mig og min familie. Det er jeg sikker på !
4 comments
Være for guds skyld ligeglad med hvad andre tænker! Gør det, der føles rigtigt for dig! Lad andre tænke, hvad de vil tænke og vid indeni, at du gjorde det rigtige. Det er det eneste, der betyder noget 🙂
Enig med Liselotte! Det er en benhård branche, og du skal gøre det, der giver bedst mening for dig og din familie. Det duer ikke, at du gør det, der er bedst for dine kunder, venner, you name it, hvis det resulterer i økonomiske vanskelligheder eller andet, som giver en mor til to hovedpine (det kan aldrig føre til noget godt! ;-)). Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er svært – men jeg mener, at du skal lytte til dit hjerte, og så håber jeg, at det flasker sig alt sammen 🙂
Jeg har personligt lært at man som
Iværksætter med enkeltmandsvirksomhed meget er “kan selv, vil selv” – men at der hvor man for alvor kommer ud over rampen er der hvor man lærer at turde at outsource. Jeg arbejder nu som leder for en lille gruppe på 10 og der er en helt anden måde at arbejde på med meget mere involvering. Hvis man finder gode folk, så kan det løfte firmaet flere skridt længere. Så jeg ville selv satse på model 1. Men i gang nu, så det kan nå at komme på plads. Ved godt at ens virksomhed lidt er ens baby – men det gode er at man altid kan kræve den tilbage. Det er jo dig der har det sidste ord. God fornøjelse 🙂
Du skal bestem ikke tænke på hvad andre siger, for det er fuldstændigt ligegyldigt for her er det altså dig det handler om. Hvad du beslutter dig for er det du skal leve med og havde det godt med. Tænk først på dig selv og ungerne søde Therese. 🙂