En tur i vildmarken

20140420-203215.jpg

20140420-203133.jpg

Spunken og jeg, er taget på miniferie hos mormor. Kjærsten kørte os herned i morges, og han henter os igen i morgen formiddag.

Vi har leget i haven, lavet lidt havearbejde, været på legeplads og så gået en dejlig tur nede i mosen.
Der er så smukt dernede, og på vejen går man forbi glasværkets store skorstene og imponerende – men desværre tomme- bygninger. Utroligt nok strides man om hvor der skal anlægges et museum, der viser Holmegaards historie. Næstved mener at det skal være hos dem, da de ikke mener der er faciliteter der er ordentlige i Fensmark. Skørt, for glasværket blev sat i stand for jeg ved ikke hvor mange millioner, da det blev lavet om til et oplevelsescenter for få år siden. Skidtet gik konkurs, og nu er det nærmest en spøgelsesby.
Nå, sidespring…

20140420-203239.jpg

20140420-203404.jpg

Vi gik rundt nede i mosen. Der var vandfugle, store snegle, citrongule sommerfugle, en død mus og bedst af alt – en rigtig slange.
Den opdagede vi ved at mormor røg en meter op i luften, mens hun udstødte et kvindehyl uden lige. En fed hugorm hvæsede af hende, da hendes fod var lige ved at trampe på den.
Jeg kunne ikke lade være med at tage billeder, og stå og beundre den ret så imponerende skabning.
Spunken? Han ville helst bare hjem for at få en is.

Vi nyder påsken!

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Skræmmende!

Med noget af den nærmeste familie, lige udskrevet fra hjemme-karantæne, efter at være inficeret med svineinluenzaen, har jeg…
Læs mere