Når man skal skrabe sig selv op fra fortovet

Første gang jeg var gravid, havde jeg intet job, var 3 år yngre, 4 kg lettere og havde nok i det hele taget lidt mere overskud. Så jeg husker den første graviditet som helt fantastisk, og med stort oveskud (bortset fra de sidste 3 uger).

Jeg har også været heldig denne gang. Næsten ingen kvalme, ingen opkast og ellers fint med energi.

Denne uge synes jeg bare er streng at komme igennem. Jeg er træt med træt på, og med 4 aftener alene med Spunken, på under en uge, så er jeg ved at være klar til påskeferie.
Spunken prøver mig af, og hans humør kan eksplodere i løbet af nul komme fem. Samtidig er der en frisk hundehvalp at tænke på, en butik der skal plejes, mad der skal laves og et hus der skal holdes nogenlunde ordentligt – dog er jeg glad for at ingen af os er støv-allergikere, for så ville det nok ikke være sjovt at være beboer i huset 😉

Bevares, jeg brokker mig ikke. Jeg ved at der er mange der har det værre end mig, og jeg ved at det ikke bli’r meget nemmere når Gajolen kommer (dog er jeg på barsel til den tid, dét er dejligt).

Mit overskud skal nok også vende tilbage igen, for nu er jeg i 11. uge. Lige om lidt vender det, og så er det farvel til den grådlabile-underskuds-konstanttrætte-suremor.