I går var det åbenbart “Bøf og blowjob” dag… De fleste mænd i mit facebook/Instagram-feed, postede stolte billeder af store bøffer, og high5 til deres kærester for at huske den vigtige dag.
Kjærsten og jeg? … Tjo, efter en lang dag på arbejde havde jeg ikke meget energi. Kjærsten har som den sidste i familien, nu også fået ondt i halsen, feber og snot i næsen, så han var ikke mange sure sild værd. Derfor besluttede vi os for at starte familieslæden op, og køre til Rødovre på Mc’en. Det ta’r fem minutter, og da vi så det gule skilt, lyste Spunken næsten op – og når nu han har været syg i en hel uge, og spist minimalt, var det helt ok at se ham glæde sig til mad.
Det er ikke ofte vi er der, men Spunken synes det er SÅ hyggeligt med “fitter”. Så han fik fritter, burger og en æblejuice. Vi voksne fik noget burger med sprød kylling (og ristede løg!?”, og nød at vi ikke behøvede lave mad og rydde op i køkkenet…mens vi overhørte Rødovres ungdoms interessante samtaler om parkeringsbøder;
“Der er sgu’da ikke forskel på hvor stor en parkeringsbøde er!”
“Jorw, bøderne i Nordvest er meget højere end i Rødovre, for det er jo forskellige firmaer der bestemmer hvor store de skal være!”
…..
Samtalen fortsatte i et kvarter, ind til de fire piger i starten af 20’erne, satte sig ind i deres hvide, sænkede Peugot 107 med røde fælge, og ræsede i retning af Kbh.
Da vi kom hjem, væltede vi alle ned i sofaen, og spiste lidt vingummier og stenede tv. Jeg kiggede på min Instagram og så Mettes skrig om at hendes blog var nede. Jeg nævnte det for Kjærsten, som straks fandt sin laptop frem.
Et par timer senere, lykkedes det ham at redde situationen, og vi grinede lidt og blev enige om at den dag der er mere tid, burde vi lave en “WordPress-blogs-hotline-support” 😉
Så sådan blev “Bøf og blowjob” til “Burger og snottuds-support-fredag”. Ganske hyggeligt, hvis du spørger mig.
3 comments
Pyha, godt der findes en superhelt i Brønshøj, som kunne redde min røv.
Jeg holder mig fremover fra suspekte plugins og så er VaultPress lige nu ved at tage første backup af hele skidtet 🙂
En dejlig fredag nu hvor sygdommen har fyldt så meget.
Diskussionen omkring Mc D mad kan være højlydt, hos mig er det okay en gang i mellem, der går lang tid mellem, sidst jeg husker, var i oktober 2013, og det er præcis derfor det er okay :-).
Mine 2 yngste har arbejdet på Mc D. Yngste har endda været Maneger i 2 år, og var der i næsten 7 år, og nej, ingen af dem tog på, og i dag spiser de kun af og til Mc D, kalder det tømmermænds mad 😉
God bedring til hele familien.
Præcis, Karin. En gang imellem, er det ok. Det er da også lidt trygt at vide at nogen der før har arbejdet hos McD har det fint med at spise der 🙂
Vi er heldigvis raske nu, så nu kan foråret komme an 🙂
God eftermiddag til dig.