Blå himmel og snot i tuden

Vi er nedlagt af snot, her på matriklen. Startede med Spunken, der begyndte at hoste og blev hentet fra dagpleje mandag. Så ramte det undertegnede, som nu er meget ynkelig og hoster og snotter. Normalt har jeg en lav temperatur, så når den begynder at nærme sig 37,8 føler jeg at det hele sejler.

Spunken og Max, havde begge en fest i sandkassen. Det er en fornøjelse at se dem sammen, når de kan enes. Ellers er det desværre en masse “neeeej Max” og Max der viser Spunken sine hvalpetænder. Hårdt bider han dog ikke, men han forstår ikke helt at man ikke kan gumle på samme måde i Spunkens hænder, som i mine. 

Heldigvis skinner solen fra en skyfri himmel, og både i går og i dag har vi været ude at lege i sandkassen. Mit raide i den lokale planteskole (mere om det i næste indlæg), har givet mig en smule travlhed, da der nu står en hel rose og busk-børnehave og venter på at komme i jorden. I går fik jeg smidt en i jorden, men i dag er det ikke blevet til så meget. Mon ikke det går.

Spunken sidder og ser “Niels Neutron”. Hans store hit for tiden, især fordi Niels til mellemnavn hedder Isaac 😉

Den sødeste Kjærste, har været forbi med forsyninger. Nu kan vi se frem til en masse sushi, og Spunken har allerede prøvesmagt, og sushien er i dén grad godkendt. Det er sjovt som han er glad for sushi, men det passer mig fint. Så ved jeg at han får en masse gode olier i sig, og maven fyldt godt op. Det har været svært at få ham til at spise aftensmad den seneste tid – men det er vist bare en fase kan jeg forstå på andre med unger i 2-3 års alderen.

 De skønneste krokus – nogle trampet godt ned af hvalpepoter 😉

Butikken er lukket i dag, men jeg vender tilbage i morgen. Snot eller ej. Der skal ikke mange lukkedage til, før jeg savner livet og kunderne på Frederiksberg. Det er aldrig sjovt at holde lukket – især ikke sådan en solskinsdag som i dag, men som mor til små børn, er det nu en gang sådan. Det forstår de fleste kunder heldigvis også.

Nu vil jeg finde mit gamle strikketøj frem. Jeg gav op for en års tid siden, men nu har jeg fået lyst til at kigge lidt på det igen. Det er rart at ha’ noget i hænderne om aftenen – hvis ellers hvalpen tillader det.