I familiens skød

Julen kom og julen gik. Sådan som den plejer og så dejlig som vi havde ønsket.
Juleaften tog vi den med ro, og vi nåede både at langtidsstege anden, få os en lur samt se Disney. Det var første år hvor jeg virkelig kunne mærke at Spunken fik noget ud af juleaften, og det var en fornøjelse at se 🙂

Anden var smeltende mør, sovsen som den skulle være, kartoflerne søde og kålen sprød. Spunken spiste sig mæt i kål og ribsgele. Hi hi.
Vi sprang risalamanden over, for at gå direkte til gaverne. Al spændingen, var gået Spunken til hovedet, så heldigvis kunne vi rykke lidt rundt på programmet. Der var jo kun os fire.
Spunken fik skønne ting som tog, postmand Per ting, varmt uldtøj og det bedste – en værktøjsbænk af mormor.
Jeg fik ansigtsbehandling, brødboks, varme sokker, norsk slik og konserves, chokolade, trøje og en skøn sæbe – nå ja, og en ny firmatelefon med guld og fingeraftrykslæser. Så pæn!
Spunken havde lavet fine ting til os i dagplejen, og også fået taget et skønt foto med ramme til.

Den 25. slog vi mave, og ingen var syge (som sidste år hvor halvdelen af huset lå med madforgiftning). Spunken legede med sit nye legetøj. Faktisk så var han umulig at putte den 24 fordi han ville lege med sin “kååååååååp!!!!!” (Postmand Per helikopter).

Vi kørte min mor hjem den 26, og fortsatte mod Jylland. Mere om det – og Spunkens debut på hesteryg – i morgen 😉