Forleden hørte jeg et gammelt afsnit af “Mads & Monopolet”. Hella Joof, fortalte om fordelene ved at fylde 50, og sagde bla. at hun var sluppet af med den dér usikkerhed hun havde da hun var yngre.
Jeg kan godt mærke at jeg er faldet mere til ro med hvem jeg er, i forhold til da jeg var i 20’erne. Heldigvis da. Dengang skulle alt overvejes en milliard gange, kunne folk nu li’ mig, kunne jeg lave noget om, ville jeg gå glip af en hel masse hvis jeg ikke kunne komme med til fest en fredag, tøj blev prøvet og kasseret – intet var helt tilfredsstillende.
Nu kan jeg sagtens være hjemme en hel weekend, og sysle med hjemmeopgaver, lege med Isaac og se en serie i tv hvis det skal gå vildt for sig 😉
Dog kan usikkerheden stikke sit hovede frem, hvis jeg bli’r inviteret til noget. Fx. en julefrokost, som jeg faktisk endnu ikke har sagt ja til. Tænk hvis jeg ikke har tøj der er fint nok, vil jeg være den yngste, tør jeg tale med folk, gider de tale med mig, er de pænere….
Pludselig strømmer tankerne rundt i hovedet, og det får mig til ikke at trykke på den knap der bekræfter at jeg deltager i julefrokosten.
Hvor længe mon det skal blive ved med at være sådan? Helt til jeg fylder 50 – for der er trods alt nogle år til.
Til hverdag er det ikke noget jeg tænker over, men det irriterer mig at jeg skal få det sådan. Måske man skulle læse noget “find din egen nordstjerne” eller andet selvhjælp, og få gjort noget ved det 😉
9 comments
Sikke et fint og tankevækkende indlæg. Og jeg er helt enig, men jeg forsøger bare at være, være mig.
Og det er jo DIG der er blevet inviteret, så kom som du er 🙂
Tak for din kommentar, søde du. Ja, det er bare svært at være sig selv…synes jeg…men det er rigtig befriende når man føler at det lykkes 🙂
“Kom ***ikke*** som du er”, nej, gør noget ved udseendet – som en hilsen, et venligt vink til de andre deltagere om at du værdsætter deres selskab. Venlighed og hjælpsomhed + indre sikkerhed giver udstråling, karma eller hvad man nu vil kalde det.
Jeg endte med at ta’ afsted, og det var dejligt at jeg gjorde det 🙂 – var næsten helt “som jeg er” 😉
Der skete noget med mig da jeg kom i 40’erne – usikkerheden blev sjældnere og sjældnere og i dag hvor jeg nærmer mig de 51 med raske skridt, er jeg fuldstændig græsk-katolsk og har overgivet mig til, at det er helt okay at være præcis som jeg er 🙂
Åh, jeg tror jeg glæder mig til at være i 40’erne så 😉 hi hi.
Men godt at høre !
Jeg endte med at tage afsted, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Ahhhhh 🙂
Jeg kender den der følelse ALT for godt!!
Jeg er generelt en usikker person, og jeg kan ikke komme udenom, at jeg tænker meget på hvad andre tænker om mig.. jeg ville ønske det ikke var sådan, men min usikkerhed kommer automatisk frem ved hver en beslutning.. “Åh jeg skal også have besøg therese i hendes butik!” “Nej, det er næsten for pinligt, nu har jeg sagt jeg ville komme så mange gange” “hvad nu hvis det bliver akavet at stå der og glo” “Forventer hun jeg køber noget”..
Men jo jeg synes da bestemt også, at det bliver bedre for hver dag der går – især efter, at jeg er blevet mor så er jeg blevet mere voksen og mindre usikker 🙂
Og jeg har sat mig et mål – jeg SKAL ned og besøge dig i butikken inden d. 6. januar hvor min barsel slutter! Hvilke dage er det, at du er der? Så må jeg sætte en dag af og skrive det ind i kalenderen – mon så ikke jeg får det gjort?! ;D
Kom ENDELIG forbi, og jeg forventer ikke at du skal købe noget 😉 hi hi.
Men godt at høre at jeg ikke er den eneste der kan være så usikker på mig selv. Det er virkelig ikke rart synes jeg.
Jeg er her hver dag mandag-lørdag, fra kl 11-17.30, undtagen torsdag og tirsdag hvor jeg går kl 14 (samt den kommende fredag hvor jeg også går kl 14).
Jeg er femtitre, – og det er ikke helt over ennå, men nesten. Det blir bedre.
God jul, Therese.