Tænk at han er så stor… <3
I dag, var Spunken til læge. Han var fem måneder sent på den til sin 2-års undersøgelse, og 13 måneder sent på den til sin MFR vaccine…men bedre send end aldrig..
Der blev kigget skeptisk på lægen, da hun målte og vejede, rørte ved mave og lyttede til hjertet. Han var hele 92 cm høj (tror da pokker han ikke kan passe sine bukser mere), og vejede 13,1 kg. Lidt til den lille side på vægten, så lægen sagde at vi endelig skal gi’ ham smør i kartoffelmosen, sødmælk og andet der kan få hans vægt lidt op. Det gør vi nu allerede, så han er nok bare ikke en “fedling” 😉 Det var han dog en gang… ha ha.
Da han skulle stikkes, foregik det hos sekretær/sygeplejersken. Hun lokkede med et plaster med løvemotiv, og det fangede vist nok interesse til at Spunken var rimelig ligeglad med nålen. Han kiggede bare lidt på den, og undrede sig over hvad det var. Så fik han plaster på, og vi var klar til at komme ud til legetøjet. Efter 10 minutter, var der ikke nogen reaktion på vaccinen, så vi fik lov til at smutte.
Jeg spændt på om han reagerer på vaccinen om en uges tid. Der er åbenbart en del der får feber på 10. dagen..
Nu hygger han sig hjemme sammen med farmand. Selv om han godt kunne komme i dagpleje, valgte vi at holde ham hjemme til en hyggedag. Jeg er på arbejd-arbejd, og kun en smule misundelig på drengene derhjemme 🙂
2 comments
Ha – min Viktor var 16 år, inden han fik sin MFR – så mig kan du ikke slå i langsomhed 😉 – forsinkelsen skyldes, at han altid havde mellemørebetændelse som barn og så blev det bare glemt, indtil han selv sagde, at nu vil jeg altså have den vaccination.
Super billede af din søde dreng. 🙂
Ha ha, Helle. Så kan jeg godt se at vi egentlig er i ret ok tid 😀 Så han nåede slet ikke at få fåresyge, røde hunde eller mæslinger i de 16 år?