Store bagedag

Spunken og jeg tog forklæder på i går, og gik i sving med at bage. Jeg havde lavet en dej til grahamsbrød og en dej til pølsehorn.
Brødet klarede sig selv, og efter 8 timers hævning i mit store dejfad (skønt ord), blev den hældt i en brødform. Der fik den godt en time, og resultatet var groft og skønt brød til frokosten.

Nå, men jeg lavede pølsehornsdejen efter “Karolines køkken”, og kævlede den ud på et meldrysset bord. Spunken klappede på dejen med fingrene, og sagde “aaaaad”. Vi trykkede “tjup tjup” ud på de trekanter jeg skar ud, og derefter blev en halv wienerpølse rullet ind i dejen.

Efter at vi havde fyldt en hel bageplade med pølsehorn, tog jeg en hurtig beslutning og rullede resten af dejen ud til en stor firkant. Lidt smør blev blandet med rørsukker og godt med kanel. Jeg splattede smøret ud på dejen, og sagde til Spunken at han skulle bruge sin hånd til at fordele fyldet. Han var hurtig, for før jeg fik set mig om, havde han fyldt hånden med kanelsmør og puttet det i munden. “Mmmmmmmmmm” sagde han, og hvinede af fryd. Vi rullede dejen sammen, og skar snegle. Skålen med resterne af fyldet, konfiskerede han og tog den med ind i stuen….

Både pølsehorn og kanelsnegle, fik ca. 15 minutter ved 200 grader, og så var de efter nedkøling klar til at blive spist. Nu er halvdelen af pølsehornene frosset ned, og kanesneglene dem kan Kjærsten og Spunken få lov til at hygge sig med i dag.

“Og mens smør og sukker skummer,
tar man otte eggeplommer
Som man rører ut i gryta
Med en kilo hvetemjøl.
Og til slutt i gryta slepper 
Man en liten teskje pepper,
og så rører man omkring
og tømmer deigen på ei fjøl.”