På boligmesse

stagerogkaffe
Lækre stager fra Louise Roe

Lørdag var jeg på boligmesse. Egentlig er jeg ikke så vild med messer, men altså…når man har en butik må man hellere lige stramme an, ikk’ 😉
Jeg startede med en kop kaffe, og samlede mod til at gå rundt sammen med de dyrt påklædte damer – måtte enda lige gå ud på wc og lægge læbestift og pudre næsen. Ha ha.

papir-pynt

En lille biks som min, har ikke en kæmpe sum penge at købe nye varer ind for, så jeg gik mest og lurede. Så snakkede jeg lidt med de søde damer Mette og Rie, fra Rie Elise Larsen og fik set alle deres nye sager. Jeg håber på at få en del af dem ind i butikken til efteråret. Der er også mange lækre julepynt, og der er fare for jeg kommer til at gå helt papir-amok på egen matrikel 😉

fabula

Fabula, faldt jeg også for. De laver flotte posters, men især deres voksdug blev jeg forelsket i. Den føltes som bomuld, og kunne tørres over med en klud – men også vaskes normalt i vaskemaskinen. Fede designs, i labre farver. Det er ikke noget jeg får i butikken i år, men måske senere og uanset skal jeg selv ha’ fingrene i en af dugene.

rie-elise-larsen-lampe

Ellers så mødtes jeg med skønne Mille og hendes mand Bo, begge fra No17-Limited. Vi drak en kop kaffe og snakkede om tendenserne. Kobber, marmor, læder, pastel… Meget har været fremme i lang tid, og mon ikke også de holder næste år med. Jeg har det selv lidt stramt med marmor – det minder mig for meget om 80’erne, og ikke alle ting behøver få en renæsance. Men altså. Hvis jeg støvsugede de jyske loppemarkeder for billig marmor, og satte det frem i butikken, tror jeg at det ville blive revet væk. Måske skulle man… 😉

vifter

Sidst på måneden, er der igen messe. Denne gang i Bellacenteret, og der vil så mange af de store som Ferm, Hay, House Doctor osv dukke op. Jeg har en billet liggende, men ved endnu ikke om jeg tar’ derhen.
Måske man skulle smutte til Stockholm til næste år. Både for at se byen, og smutte forbi den kæmpestore “Formex” messe. Det gad jeg godt !

5 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere