Jeg har en veninde som lige nu går og venter på at føde. Hun er 4 dage over termin, og keeeeder sig. Det fik mig til at sidde og se tilbage i bloggen. Jeg gik selv næsten to uger over tid, og på terminsdagen skrev jeg dette. Det er lidt sjovt at se og huske tilbage.
Dog er der også fare for at blive tudefjæs, for jeg har også mange billeder af Katten….stadig meget savnet. Piv. Jeg husker stadig tydeligt hvordan hendes pels føltes, hvordan det var da hun lå i min favn og sparkede blidt med forpoterne i mit ansigt. Lille missetot 🙁
Nå, men tilbage til glæde. Så klikker man rundt i de gamle arkiver, og finder det her . Den lille Spunk, som nu er en stor Spunk og langt over 52 cm. Sjovt som tiden går.
Se lige den lille bitte dreng, med de hævede øjne og lange mørke hår. Nårrrrrrrh <3
Tak til dig søde Rikke, for at få mig tilbage i arkiverne. Lad os satse på at du føder i denne uge – helt egoistisk sagt, fordi jeg vil se ham inden jeg tar’ til Skagen 😉 Kram.
9 comments
Der er ikke noget bedre end at gå tilbage i gamle billeder og mindes. Jeg har selv lige for nyligt set et par år tilbage, da jeg skulle have fremkaldt en masse af de billeder der lå på min computer. Der sker så meget med de små på så kort tid.
Det er helt vildt så hurtigt det går, Signe.
Velkommen her til min blog 🙂
Ja, jeg har med fornøjelse fulgt din blog fra før den lille gut kom til verden.
Især fordi Spunken er ca. 1/2 år ældre end mit barnebarn, som har boet hos mig med sine forældre helt fra starten og frem til april md. Da det er mange år siden jeg selv var nybagt mor, var der mange nye ting i forbindelse med at have spædbørn i dag. Så vi ind imellem kunne sige, nå ja, sådan er det også her. Fortsat lykke til med din dejlige dreng.
Vil også i fremtiden følge med i dine daglige skriverier.
Hilsen Ilse
Nårh, hvor dejligt at du har haft dit barnebarn boende så længe. Så har du virkelig kunnet følge med i hele udviklingen. Der sker så meget med dem.
Dejligt at du følger med i vores liv, og endnu mere dejligt at læse dine søde kommentarer 🙂
Tænk at Spunken allerede er ved at være 2 år! Faldt over din blog kort før du fødte, og har fulgt med fra sidelinjen lige siden. Og det er utroligt at tiden har passeret så hurtigt! Det er en fornøjelse at følge med 🙂
Det er helt vildt at han er blevet så stor 🙂 Sjovt du har været med så længe. Så kan du også huske hvor nuttet han var som heeeelt lillebitte 😉
Kan slet ikke forstå at I ikke skal ha kat igen 😉
Vi bor i villa med have nu, Lone. Der er mange katte der lader livet på de små villaveje, og jeg er slet slet ikke klar til at miste endnu et kæledyr…. Så foreløbig nøjes jeg med mindet om min dejlige 17 år gamle kat, og om et halvt år får vi en hund.
Men jeg afviser ikke at en dag igen skulle ha kat. Det er bare ikke nu 🙂
Åååååh, han er sød, den lille Isaac – og jeg bliver SÅ skruk (godt min mand ikke læser med her ;-)).
Det er vildt at se den forandring der er sket fra han var helt spæd baby til nu – og alligevel er det jo nemt at se, at det er Isaac. Lækker unge! Sådan en må du da have en mere af… 😉