Afsted med os. Elgen og Spunken.
Spunken, Kjærsten og jeg, kørte i går til Roskilde dyrskue. Allerede på motorvejen, tegnede det til at blive en god dag, da vi ved at vælge en forkert afkørsel slap for minimum en halv times kø. Man skal ikke altid følge sin GPS.
Vi fandt os en parkeringsplads, og fik pakket klapvognen ud. Der var ret mange mennesker, men det føltes ikke klaustrofobisk. Der er masser af plads, og højt til himlen på dyrskuepladsen.
Det første vi gik forbi, var maskinudstillingen. Spunken pegede og så på alle de store traktorer, og da han fandt ud af at man også kunne sidde i dem, var scenen sat. Størstedelen af dagen, fik han set på store maskiner og prøvet dem. Det var vist himlen for drengebørn (og deres fædre) 😉
Den store her, var den sejeste. Med rat man kunne dreje på og alt muligt. Fødselsdagsønske – ikk’ mårmoor 🙂
Undertegnede her fik både klappet på får, geder, set heste, kaniner (blev ret forelsket i en sort/hvid en, nåååårh) og så spiste vi naturligvis en masse lækker mad. Der var et stort område med boder, hvor man både kunne købe almindelige portioner mad samt en masse smagsprøve-boder. Vi smagte nogle ret lækre grillpølser, noget helstegt svin og jeg fik en “Bubble tea” som jeg faktisk var ret tosset med.
Min mor var også på dyrskuet, sammen med min pap-moster så vi nåede også et “hej” og en kop kaffe. Skønt.Spunken syntes vist det var lidt underligt at vågne fra sin (længe tiltrængte) middagslur, og pludselig se mårmooar. Han blev dog helt tilfreds da mårmor delte sin softice med ham. Hi hi.
Nåååårh, den lille kanin var så sød !
Så en dejlig tur, og noget vi helt sikkert skal igen. Nå ja, og så fik (jeg) Spunken en ballon med ko…Den hænger nu så fint i loftet her i stuen. Det er nok fjollet, men jeg har en ting for de store glitrende heliumballoner. Har enda overvejet at købe sådan et lille ballonsæt, så man kan ha’ store balloner til Spunkens fødselsdagsfest 🙂
8 comments
Skønne billeder af Spunken der har det dejligt og jo det er en sød kanin. 😀
Jeg er helt forelsket i det lille kræ. Havde vi har remedierne, var der røget både høns og kaniner i “kurven” 😉 Hi hi.
Kjærsten synes det er tosset at vi ikke har købt et landsted, når jeg nu er så glad for dyr…men så blir’ der altså langt på cykel ind til butikken 😀
Hi hi, ja, sådanne maskiner er da heller ikke til at stå for for rigtige drenge. 😀 Super skønne billeder du har fået skudt søde. 🙂
Tak 🙂 Jeg må indrømme at de også imponerede mig en smule, de store maskiner 😀
Ser ud til at have været en skøøøøøn dag 🙂 herhjemme var begge pigerne afsted med mormor og onklen. Faktisk første gang vores lille babysmølf blev passet og var på tur (2 timers koncert da hun var 2 måneder tæller ikk rigtig mere). De havde haft en super tur og storesøsteren vil nu meget gerne gå til ridning 🙂
Solskins hilsner fra Karina
Skønt med pasning. Spunken er aldrig blevet passet, udover i dagpleje, så jeg ser frem til den 17. august hvor hans mormor skal passe ham mens vi tar’ til bryllup. Ahhh 🙂
God solskinsdag til dig.
Ha… jeg har også en dreng, der har en traktor-/lastbil-/gravko-fetich. Kan ikke tælle hvor mange timer, jeg har brugt på at stå ved siden af en traktor 🙂
He he, det er skønt med traktordrenge 😉 Jeg tror at Spunken må spare sammen til en legetøjstraktor han kan køre rundt på ude i haven.