Når mor blir’ til sur løvemor !

Efter at være halvt på tuderen over at få at vide at Spunken ikke kan gå i sine nye sko fordi de er for store, og han falder og græder, gik jeg ned til “Tang Sko” igen, for at lave en bytter….. Den oplevelse er nu blevet til dette indlæg på Trustpilot…

” Mandag var min søn og jeg ude for at købe sko og sandaler. Jeg havde før handlet sko i voksenstørrelse hos Tang Sko på Jernbane Allé i Vanløse, og ville derfor også prøve at købe børnesko dér.

Der var en del mennesker derinde, men ekspedienten tog sig fin tid til at måle min søns fod. Min søn (som er 2 år gammel) var dog ikke særlig glad for at få prøvet flere sko på sin fod, så han græd og var ikke så villig til at samarbejde. Ekspedienten mente at min søn skulle ha str. 24 i sko, og jeg satte spørgsmålstegn ved, da han tidligere har haft vinterstøvler i 22. Dette mente ekspedienten dog var helt som det skulle være, så det stolede jeg på. Jeg gik derfra, glad, med nye sko og sandaler. Junior var også i fint humør, efter at ha’ fået lækre vindruer som bestikkelse, af den rare ekspedient.

MEN!

I to dage har min søn så brugt skoene, og i dag måtte jeg forbi dagplejen med hans gamle vinterstøvler, for han kan simpelthen ikke gå i skoene. Han falder, kan ikke klatre op på rutchebanen og var så ked så ked.
Jeg besluttede mig for at cykle ned til Tang Sko igen, og få sko og sandaler byttet.

Ekspedienten byttede sandalerne uden problem, men han kunne ikke bytte skoene da de jo var brugt. Jeg sagde det ærgrede mig, da jeg havde stolet på hans ekspertise og at han jo havde sagt god for det.
Ekspedienten blev tydeligt irriteret over at jeg ikke godtog hans beslutning, og sagde først han ikke huskede situationen, men da jeg så sagde til ham at min søn jo ikke havde gået med skoene inde i butikken, men kun prøvet dem og fået dem målt, siddende på mit skød, kunne han pludselig godt forstå det.

Det er jo svært at prøve sko på din søn når han hyler som en gris (!!), så jeg gik da ud fra at han ville løbe rundt og prøve dem derhjemme.
Udover at ekspedienten besluttede sig for at blive grov og personlig, sagde jeg igen at jeg jo stolede på hans dømmekraft, og tænkte at han nok vænnede sig til dem. Jeg sagde også at jeg siden jeg selv arbejder i butik, ikke kunne forstå at han ikke ville tage fejlen på sig, og acceptere at man af og til kan lave en forkert bedømmelse. For ham ville det handle om et tab på 300 kr (indkøbspris) , men stadig tjent penge på sandaler og til gengæld en glad kunde der ville komme igen. Uanset kunne han have sagt i situationen, at min søn var for urolig til at han ville lade mig gå hjem med sko, og at jeg kunne komme tilbage en anden dag og prøve igen. Det ville jeg have godtaget uden problemer.

“Havde jeg solgt dig skoene i str. 23 ville de jo være for små om en måned” … Tjo, muligvis, men den måned ville han så kunne lege med de andre drenge uden at falde hele tiden, og skulle vi købe et par nye sko, så ville det jo så være ok.

Jeg gik derfra med et par for store sko, byttede sandaler og en sål som jeg fik med til at prøve at putte i skoen. Det hjælper dog stadig ikke på at skoen er 2 cm for lange, og at min søn ikke kan afstandsbedømme på trapper når han har dem….

Køb ikke dine børns fodtøj i denne afdeling af Tang Sko, i Vanløse.”

Nu er der købt et par nye sko, et nummer mindre, i en anden butik. Forhåbentlig render Spunken glad rundt i sine nye sko, i overmorgen. Snøft og grrrrr!