Der er krokus i min have..

20130220-100141.jpg

Nu sner det – igen! Jeg er næsten lige kommet hjem efter en tur op til dagplejen, for at aflevere Spunken. Der var så glat at jeg hele tiden var ved at falde – her i villakvarteret, er det ikke alle der husker at salte/gruse fortovet.

Jeg var ude at tømme kompostspanden, og gik lige en havevandring nu jeg var derude. Der er kommet vintergækker, erantis og antydning til perlehyacinter op. Der er også små krokus på vej op. I efteråret, plantede jeg en hel række perlehyacinter under den ene bøgehæk. Nogle blå og mange lyserøde. Under hjortetaktræet, plantede jeg krokus og under æbletræet plantede jeg anemoner. Jeg er så spændt på at se hvad der kommer op.
Der blev også sat en masse tulipanløg, i rosa farver.

I en vase, står der en magnoliagren. Jeg har to magnoliatræer. Et lillebitte og et der er lidt større. Det store brød jeg en gren af, og der er en knop der er sprunget ud. Hvid blomst og det ser ud som om det er en “stjerne-magnolia”.
N
u er jeg spændt på hvad det lille er for en slags. Jeg håber på at det er en af dem med store tulipan-lignende blomster.

Har du nogle forårsblomster i din have?

4 comments
  1. Det ser næsten ud som forår derinde i Brønshøj! På trods af sne fra himlen og is på fortovene.
    I søndags spottede jeg en enkelt erantis på plænen, men mandag var den skjult under endnu et lag sne. Jeg har et tulipantræ (aka busk), så måske jeg også skal ud at beskære det lidt til en vase; god ide.

  2. Sikker forårsagtigt du er ved at have det. 🙂

    Håber snart at det der sneeri slutter, orker ikke mere.

    PS. Et lille tip – pas på med at gå for meget på græsset nu, det er en smule skrøbeligt efter vinteren. 😉

    1. Det vidste jeg ikke, det med græsset, Catarina. Tak !
      Jeg har arvet en gammel “Politikens Havebog” fra 1994. Der er almanak bagi, så jeg kan se hvilke måneder man skal hvad. Skide smart 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om