Tid til at gøre status

2012 er næsten gået, og hvor er det dog gået stærkt.

Jeg vil rigtig gerne lave en “året der gik”, traditionen tro, og mon ikke jeg får nået det i en af de kommende uger.

Lysten til at blogge er ikke blevet mindre, men tid er der ikke meget af. Jo ældre Spunken blir’, jo flere ting er der jeg vil bruge vores sparsomme tid på. Legetid, spisetid, hyggetid, planlægning af fornuftige aktiviteter og indkøb.

Shoppen tar’ også meget tid, ja og at være husejer kræver også sin dame. Ha ha.

Kunne jeg trylle, ville 2013 blive året hvor døgnet får en håndfuld ekstra timer. Jeg arbejder kraftigt på sagen, og ønsker det hver gang jeg ser et stjerneskud. I 2012 har jeg dog kun set et par stykker, så om ønsket får nok kraft, tvivler jeg på… 😉

Nytårsforsæt har jeg ikke nogen af, men der er da nogle ting jeg vil fokusere lidt ekstra på. Jeg vil rigtig gerne se mine veninder noget mere, spise lidt sundere, kysse mere på Kjærsten og læse flere bøger.
Jeg vil derimod ikke dunke mig selv i knolden, hvis der er nogle af de ting jeg ikke kommer til at gøre. Man skal gå året i møde med smil på læben, oprejst pande og positive tanker. Efter denne december med alt fra skide-syge til lungebetændelse, så kan det nye år kun overraske positivt.

Nu er dagen snart forbi, og i morgen skal vi gøre huset klar til nytårsfest. Vi blir’ en lille men mega festlig og laber flok, og jeg vil gerne ha’ støvsuget gulvene og pakket julepynten væk. Mine øjne trænger til ro, så de farvestrålende nissemænd og gakkede rensdyr, må komme ned i kassen og sove tornerosesøvn helt til næste år.

20121229-233753.jpg

Tidligere i dag, tog vi i aller bedste familien-kødbolle stil en tur i Bilka. På en lørdag…hva’ f* havde vi lige forestillet os. Hele Hundige og omegn, var der og der blev hamstret culotter og Buggles. Det lykkedes os dog at få fat i både kød, chips, drikkevarer, bleer (i en kæmpe kasse) og meget andet, inden vi gik kolde i “Bilka Quick food”. Der ventede vi en halv time på pølsehorn, men Spunken havde optur og nød hver bid inden turen igen gik hjem.

Med lungebetændelse og store doser penicillin, har han ikke set meget de sidste par dage. Han fik ikke en gang klappet en hest hos farmor, så en tur i Bilka var vist kærkommen aktivitet.

Nu vil damen her smutte til køjs. Godnat til dig.

 

1 comments
  1. December lyder som den har været præget af mere sygdom end hygge. Håbet at I i det nye år får mindre af sygdom og mere tid til alt det I/du ønsker.
    Godt nytår til dig og din fanilie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere