Spunken er afleveret i dagpleje. De skal hygge i dag, og jeg kunne mærke roen og julestemningen i stuen hos dagplejemor. Spunken var lidt trist, men efter en rodet nat har det nok været lidt hårdt at komme op.
Det ville være synd at sige at alarm-skiltet pynter, men mon man lægger mærke til det når først hyacinterne er sprunget helt ud og dufter himmelsk?
Jeg gik i Netto og fik handlet mere eller mindre alt til juleaften. Ænderne bliver ikke økologiske og fritgående i år, vi nåede ikke op til Plum og jeg orkede ikke at piske byen rundt efter den rigtige and. Set fra at økonomisk synspunkt, er det også ok i år. At flytte i hus har en del startomkostninger, og så må jeg doble min karma på dyrevelfærd næste jul.
Dyrene her i haven har det dog som blommen i et æg. Deres foderbræt er lige blevet renset og skrubbet, og de har fået rent vand, friske æbler og dejlige solsikkekerner og fedtklumper. De skal ikke mangle noget i julen. Jeg var ude i måske 5 minutter, men alligevel blev mine fingre helt stivfrosne, og måtte en tur under den varme hane. Selv om der ingen sne er, og det mest af alt ligner efterår, er det piv-koldt.
Juletræet står ude i haven, klar til at komme ind i stuen. Det er dagens projekt, medmindre jeg skal på posthuset en sidste gang. Hvis man mangler en julegave, mandelgave eller tøj til ungerne, skal der bestilles senest klokken 14 i dag.
I aften kommer min mor herind på juleferie. Så må julen gerne begynde, og vi er næsten klar 🙂
4 comments
Hvor skønt at fuglene kan hygge sig i din have 🙂 jeg har også prøvet ihærdigt at lokke fugle til i vores have, men efter vi havde katte så nærmer de sig ikke.. Øv øv 🙁
Nej det er enten eller med kat og fugl. Vi har også to fede hankatte gående, men der kommer dog stadig fugle. Måske kattene ikke er skræmmende nok.
Er spændt på hvad der sker med fuglelivet når vi får hund 🙂
Håber du og din familie får en dejlig jul.
Her bliver juleænderne heller ikke øko i år. Der må prioriteres engang imellem og det er også helt ok.
Ja man er nødt til at prioritere, for det kan hurtigt komme til at blive dyrt sådan at fejre jul 🙂