…man har modtaget sine H&M skibukser, og de sidder som sprayet på kroppen? Det tror jeg nok at man kan, for jeg orker ikke bytte eller i væreste fald skulle ud at prøve skibukser i prøverum…
Så nu er det slut med det sukker… – jeg mangler også stadig 4 fordømte graviditetskilo..
Vi er blevet inviteret på familie-skiferie i uge 4, så nu skal der virkelig tænkes i blodsukkerstabiliserende salater, grove grøntsager og måske også noget motion sunde mellemmåltider.
Der er blevet udarbejdet en ugemenu og handlet for en hel uge hos hhv. Nemlig, Irma og Netto for at komme impulskøbene til livs.
I aften kan du se at menuen står på “Mor og Søn”… 😉 Ej, men en aften er Spunken og jeg alene hjemme, og når han kommer hjem fra dagpleje kan man aldrig regne med hvordan humøret er, og hvor længe han kan bestikkes med Cirkeline dvd.
Derfor regner jeg med at den bare kommer til at stå på en hurtig gang suppe eller noget i den dur.
Formiddagen er blevet brugt i butikken, hvor der nu er lagt forskellige slags adventskalendere ind. Jeg er spændt på om det er noget der kunne være interesse for. Selv synes jeg idéen er rigtig fin.
Der er forresten også kommet en masse fine smykker i butikken, i et lækkert prisleje.
Nu vil jeg gå ovenpå og kigge på udpakningssituationen. Det er så skønt at ha’ et gæsteværelse man kan stille alle flyttekasserne ind i…..og så glemmer man jo også lidt at der er noget der mangler at blive pakket ud 😉
7 comments
Kan du ikke fortsætte med at sætte din madplan op her, så får jeg inspiration , tak 🙂
Og hvor er de smykker smukke, dem må jeg lige kigge på en ekstra gang 🙂
Allerede denne uge, gik det galt Lene. For pokker. Men næste uge eller sidst på ugen laver jeg helt sikkert en ny ugeplan, for det er bare så meget nemmere når der er styr på det 🙂
Sikke et hyggeligt layout til ugemenuen. Det ser skønt ud! og det må jeg altså lige tage til mig frem for den kedelige papirlap jeg normalvis skriver ugemenuen på;)
Skiferie lyder skønt. Sukkerfri tilværelse lige op til jul lyder knap så skønt;)
Tak, Sussi. Det er rigtig hyggeligt at sidde og nusse med i Photoshop, synes jeg. Jeg satser på at lave en ny ugeplan igen, sidst på ugen.
Det går slet slet ikke med det dér sukkerfri, så jeg kan vist næsten regne med at ligne en rullepølse i de skibukser til januar. Ha ha 😀
Uf, det er ikke sjovt, når man står i den situation, at tøjet så absolut ikke sidder som det plejer. Og så gør det det heller ikke nemmere, at det er vinter og snart jul. Her bliver der i hvert fald kørt en del mere sukker indenbords i de mørke måneder – sådan er det jo med ordet “hygge” – det hænger uløseligt sammen med søde sager. I hvert fald her 🙂
Nej Bettina, og sådan har det vist været helt siden graviditeten 😉
Her blir’ der også kørt meget mere sukker og federe mad ind, for vinter er mere lig med simreretter med kartoffelmos, stege og den slags. Det ender nok med et abonnement til fitnesscenteret 🙂
Blodsukkerstabiliserende salater – har du gode forslag?
Smykkerne (især øreringene) har jeg kig på til en decemberfødselsdagsgave, der skal kunne sendes til Buenos Aires og også komme ind gennem den åbenbart meget smalle brevsprække. Jeg håber, der ikke bliver udsolgt i løbet af weekenden 🙂