Verdens bedste omelet

Mmm, jeg sidder og gnasker en dejlig omelet. Jeg har altid været lidt “narhhh”, når det kom til æggekage, omelet og den slags. Måske fordi jeg ofte synes det blir’ tørt og bastant.
Forleden sad jeg så og så på “Fru Plum” i tv, og hun lavede en omelet…Den hævede op og blev helt luftig og let. Det var jeg nødt til at prøve.

Jeg varmede en pande helt op. Så den var meget meget varm. Derefter hældte jeg olie på (ret meget men ikke så meget som Plum), og lod det igen blive meget meget varmt. Så varmt at man ikke kan holde en hånd henover, i særlig lang tid. Så piskede jeg nogle æg sammen, uden andet i, og hældte det ned i den brandvarme olie. Boble, syde, hæve…. Æggemassen, koger og hæver som besat.
Når massen er nogenlunde stiv på toppen, saltede jeg og puttede fyld på. I dag var det spidskål, basilikum og fennikel. Så klappede jeg æggebassen sammen, og sidder nu og gnasker sprød fennikel og blød omelet.

Mmmm.

7 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere