Vi pitstopper hos svigermor, før vi kører til Skagen. Det har Spunken ikke noget problem med. Her er heste og hunde. Vi har hilst på Batman. Han skal være børnebørnshest og skal afsted på “rideskole” til efteråret, så han lærer det med at blive redet på. Måske jeg også en dag skal ha en tur på ham. Han er min favorit, selv om han “bare” er en plettet hest, omringet af store dyre dressurheste 🙂
I dag er det Kjærstens fødselsdag. Han er fejret med morgenmad og fødselsdagsgaver. Oveni hatten, kom staldpigen ind og sagde der var født et føl. Det er kommer i nat. Lille “Paris Eg”, skal hun hedde. Vi var ude at se det lille vidunder, og hun er så kær. Desværre har jeg ikke det store kamera med, så jeg kan ikke få et ordentligt billede af hende.
Senere i eftermiddag, smutter vi mod Skagen. Vi skal lige hygge lidt mere først, og så skal vi spise noget frokost.
Ferie er dejligt 🙂
4 comments
Den er da fin den plettede hest…;-D
Den er bare så sød så sød 🙂
Hej Therese
Først og fremmest hvor er din nye blog flot. Jeg har fulgt med i din blog helt tilbage fra 2006 dengang du var kæreste med Kasper og du læste på musikkonvertoriet.
Jeg har sjældent kommenterede på dine indlæg og da jeg selv fik min søn i juli 2010 har jeg ikke rigtig haft tid til at følge i nogle blogs – før idag.
Hold da op hvor er der sket en masse fantastisk ting i dit liv. Tillykke med din kjæreste og den dejlige spunk. Man kan se at du elsker din søn, så gode ting du gør for ham, oplevelser, omsorg, ture i barnevognen. Virkelig dejligt at se.
Jeg ville bare fortælle dig at jeg er begyndt igen at følge med i din blog, for jeg får en masse inspiration til aftensmad, oplevelser mv.
Hav det godt & tak for en inspirerende blog.
Hilsen en gammel følger helt tilbage fra 2006
Hvor er det sjovt, at læse din kommentar. Dejligt at høre fra en så “gammel” læser. Stort tillykke med din søn. Så er han jo snart en stor dreng på to år. Dejligt 🙂