Spunken blev mere og mere skidt, og vi endte med at ringe til farmor (igen), som syntes vi skulle ringe vagtlæge så der kunne blive lyttet på lungerne.
Moderen her, skulle lige tørre en masse tårer, og så startede vi bilen og kørte mod Hvidovre.
Vi kom til med det samme, og den flinke doktor, lyttede og sagde det ikke lød godt. Der er noget på lungerne, så vi fik penicillin.
Afsted til Steno (midt i byen kl 23 en fredag), og så hjem. Penicillinen, var flydende og stank af karamel. Spunken brækkede sig og det var umuligt at få det i ham.
Nu er farmor blevet konsulteret, og Kjærsten er gået mod Steno for at hente ny penicillin i pulver. Så krydser vi fingre for at det hjælper.
Puha en omgang.
7 comments
Ja, der er ikke noget der kan gøre en mere ked af det, end når de kære børn bliver dårlige.
Håber I får fat i noget han vil tage, det lille pus…
Det er aldrig sjovt når ens børn er syge, man er magtesløs. Jeg håber snart han er på fode igen.
Mange er ramt i år. Ulrik er stadig syg.
åhhh Therese..ikke sjovt..jeg fyldte Jeppe med penicillin hans første 2½ år ..ca hver 14.dag..jeg kan et par triks, hvis det skal være, men de er ikke af den blide slags ( din arm bag om spunken, for at holde hans fjerneste arm…og så sprøjter du penicillinet ind i hans kind…for så kan det ikke mases ud med tungen) åhh det er ikke sjovt, men husk at smile til ham og se overbevisende ud! :*)
Rigtig god bedring med den lille mand og gode tanker til dig og din familie :*)
Åhhh.. God bedring med ham…
Åh stakkels Spunk og hans mor..Håber du får pencilinien i ham…
Årh, lille pus. Det lyder hårdt, men godt at I kom afsted.
Helbredende tanker herfra.
/emma
Stakkels Spunk … Han ser sør’me også udmattet ud. Jeg håber inderligt, at penicilinen har hjulpet ham.
Kram til jer begge 🙂