Selv om vi har en dejlig seng, som både kan elevere og være behagelig, har jeg altid godt kunne tænke mig en seng fra Hästens. Gad vide om det er fordi ternene får den til at se så indbydende ud?
Jeg tænker at den er helt fantastisk at “falde” ned i, og at madrassen krammer kroppen, så man ikke har lyst til at stå ud af den igen.
Der er sikkert mange andre senge, der er mindst ligeså gode som dem fra Hästens (og som koster mindre), men luksus kan man altid drømme om.
Hvilken seng har du?
Måske er det bare fordi jeg ikke sover om natten, at jeg kan få så meget ud af et billede af en seng. Ha ha.
PS. Jeg får (desværre) ikke en seng sponsoreret af at skrive dette indlæg, det er helt af egen fri vilje 😉
4 comments
Jeg synes også at Hästens ser så lækker og indbydende ud 🙂
Min drøm er en elevationsseng, men har meget svært ved at få overtalt manden min til det! Har dog ikke givet op endnu 😉
Jeg må indrømme, at det eneste tidspunkt jeg har benyttet mig af at vores seng kan elevere, var da jeg var højgravid og gerne ville sove med benene oppe….Så om de ekstra penge er givet godt ud…ja, det ved jeg nu ikke 🙂
Jeg har sovet i en Hästens-seng på et hotel, og de er smukke med deres tern – men såmænd ikke så meget bedre end andre madrasser. Og ternene bliver man nok bare træt af at se på i længden!
Det er jeg glad for at høre, Pernille. Så behøver jeg måske ikke at drømme så meget om dem 🙂