Jeg sidder i mørket, det eneste lys er fra en adventsstage. Udenfor hyler vinden, og jeg er spændt på om juletræet der står nede i gården, mon stadig er der i morgen.
Spunken har endelig overgivet sig, og ligger i vuggen og “bopper” op og ned, mens han småsnorker og smatter med tungen.
En uge er gået, en ny uge starter i morgen. Et år er snart gået, inden længe skriver vi 2012. Et år, hvor jeg skal finde mig et job, når min barsel er slut – ja, helst inden da. Jeg har et kort på hånden, men i mit hovede kører en masse tanker rundt. Er der andre ting jeg kunne tænke mig, og hvis der er, hvordan kommer jeg så derhen. Når vi når sommeren, har jeg ikke været på arbejdsmarkedet i to år…bum bum, kammerat, så er der vist lige én her der skal lære at cykle igen.
Hvis jeg turde, ville jeg kæmpe for et projekt, jeg i mine tanker nåede at ha’ kært, inden det blev realiseret. Om det overhovedet kan lade sig gøre, aner jeg ikke. Men jeg finder jo ikke ud af det, før jeg har prøvet. Det kræver dog en del arbejde, at nå så langt, som at gi’ det en chance. En del arbejdstimer, som jeg ikke selv kan udføre.
Hvis, og hvis…
Og sådan, kører der så mange tanker rundt, når man sidder med sin popo plantet, i en “svane”.
