Det tør jeg sgu da ikke!

Jeg skal snart ha’ taget mig sammen til at få en tid hos min ørelæge. Jeg var der da jeg var gravid, grundet tinnitus og forringet hørelse på højre øre. Han mente jeg nok led af “otosclerose”, hvor stigbøjlen ikke kan bevæge sig frit, inde i øret. Det kan fikses med en operation, hvis tilstanden forværes, eller ikke er til at leve med. Det synes jeg ikke det er længere. Det er blevet værre, og jeg har mere eller mindre konstant en hyletone i øret. Det er dog den samme tone, men jeg blir en smule træt af konstant at høre et “Eb”. Hyletonen går væk hos 50% af dem der blir’ behandlet, så jeg kan jo bare krydse fingre for at jeg er en af dem.

Nu har jeg Googlet (og det skal man ikke gøre…) hvordan operationen udføres, og det tør jeg da ikke ! Må trøste mig med at det umuligt kan gøre lisså ondt som en fødsel…

4 comments
  1. Hej du,
    Kan godt forstå dig. Jeg tænkte på samme måde. Operationer i hovedet er bare ikke spor fedt. Og nej, du skal ikke google øreoperationer, men jeg gjorde nøjagtig det samme, da jeg fik at vide, at jeg havde benæder i øret. Jeg udskød undersøgelsen hos ørelægen, hvilket gjorde at benæderen (som jeg havde) blev meget udbredt hos mig.
    Benæder er en sygdom der ‘æder’ bl.a. stigbøjlen og de andre øreknogler inde i øret. Under operationen fik jeg rekonstrueret det meste af mit indre øre inkl. ny trommehinde. Det var overhovedet ikke slemt! Forventningerne og frygten var helt klart det værste!
    Jeg havde ikke ondt bagefter – OVERHOVEDET ikke, faktisk!
    Jeg har et nærmest usynligt 10-12 cm langt ar bag øret i hårgrænsen. Min hørelse blev meget bedre, og jeg er fri for at have kronisk mellemørebetændelse.
    Jeg håber, at du får samme oplevelse af operationen. Det skal bare overstås, og det bliver bedre bagefter!
    Held & lykke med det!

    Gitte K

    1. Tak for dine ord, Gitte. Det gør mig roligere. Jeg skal se at få den tid hos ørelægen, og se hvad han foreslår. Ventede du længe på en tid, og må man spørge hvor du blev opereret ? (altså hvilket hospital).

    1. Tak, Annette.
      Bare hyletonen kan reduceres lidt. Jeg har haft hyletone, siden jeg var omkring 18 år. Der var det dog et H-C (svingede lidt), og det var ikke så kraftigt. Nu er det så blevet trumfet af det meget kraftige Eb….øv!
      Jeg håber på det bedste, når jeg i morgen ringer og bestiller tid til ørelæge. Jeg aner ikke om der er lang ventetid, og om jeg overhovedet kan opereres foreløbig, som ammende mor og sådan noget. Nu må vi se 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere