Sikke en søndag

Vi havde svært ved at bestemme os til om vi skulle til åbent hus, på et hus vi har set på, eller om vi skulle ta’ til Halloween i Tivoli. Vi endte med at ta’ til åbent hus, for så kunne vi – som Vevika havde foreslået – ta’ i Tivoli senere i dag.
Så, vi gik mod Enghave Station, i rask tempo. Spunken kom med S-toget, for første gang, det gik fint, og han sov.

Vi stod af på Islev Station, og gik mod huset. Kvarteret, var ikke helt så hyggeligt, som nogle af  de andre steder vi har kigget. Da vi ankom adressen, var der et par mere der var dukket op. Spunken var så småt ved at vågne, så jeg havde tænkt at ta’ ham op i bæreselen.
De andre ringede på, og et barn åbnede døren. Hmm, tænkte jeg – måske den yngste ejendomsmægler nogensinde… Hun kaldte på sin mor, som kom ud og lignede et spørgsmålstegn – “det er altså først i næste uge”, sagde hun. Vi forklarede at der i avisen og på nettet, havde stået den 23.
De andre gik med ind, selv om sælger havde gæster. Vi gik igen. Et nærmere kig på kvarteret, bekræftede os i at det ikke var noget for os. Nok var huset fantastisk, set ud fra billederne, men at komme til at bo i et område, man synes er “nollert” – det dutter ikke i længden.

Vi gik tilbage mod stationen, og hoppede om bord i toget. Tanken var at smutte direkte i Tivoli, men jeg var ikke helt sikker, for Spunken virkede lidt utilfreds. Planen blev at ta’ i Tivoli, og gå direkte mod pusle/amme-området. Vi kom ind, og der var sort af mennesker. Vi stilede mod det gamle spejlhus, men kunne konstatere, at det ikke var dér man puslede børn, længere.
Så gik vi mod Rasmus Klump, området, i snegletempo, for der var proppet af mennesker, med klapvogne i både enkelt og tvillingeudgaven. Da vi endelig ankom….ja, så var Spunken faldet i søvn !

Kjærsten og jeg, fik os lidt mad, og nussede lidt rundt. Spunken vågnede, og han blev fodret af. Så var vi ved at være mætte af Tivoli, og gik hen mod ballonbilen. Spunken fik sin første ballon, og derefter gik vi hjem.

Nu er vi trætte, og sidder i sofaen med en skål lakridser og to kopper kaffe. Det er 4,5 time siden vi tog hjemmefra, og det kan mærkes i fødderne og vores hoveder.