I dag, skulle Spunken møde en ny legekammerat, nemlig Villum. At Villum har en mor, som man taler rigtig godt med, er jo bonus. Vi gik tur i Frederiksberg have, og fandt derefter et sted hvor vi kunne drikke en kop te og sludre. Snakken flød, og vi kom rundt mange emner.
Villum og Spunken, skiftedes til at sove, men var dog vågne samtidig på et tidspunkt, hvor der blev udvekslet lidt søde babyblikke. Han er altså en charmer, ham Villum, med de store brune øjne.
Det er dejligt at møde nye mennesker, og tænk hvis jeg ikke havde haft bloggen, så var der efterhånden ret mange dejlige mennesker, jeg aldrig havde mødt.
8 comments
Hvor lyder det bare hyggeligt 🙂
Det var så hyggeligt, Annette 🙂
Der står ellers at han hedder Villum ;0)
Ha ha. Sgu da også mig der har ammehjerne 😉 nu rettet
Det lyder rigtigt dejligt, og jeg tænker ligesom dig. Tænk, hvis jeg ikke havde haft min blog. Tænk, alle de skønne mennesker, som jeg havde kunnet risikere aldrig at møde. 🙂
Man ville jo ha’ gået glip af så meget, hvis man ikke havde den 🙂
Ih, hvor sødt skrevet. Du var hutigere på tasterne end mig. Og det var rigtig hyggeligt og Spunken var endnu mere lækker i virkeligheden.
Det var Villum bestemt også 🙂