Jeg er alene på skansen, da Kjærsten rejste til barnedåb i Luxembourg, i går formiddag. Lørdagen gik hurtigt, med to gange venindebesøg, og en gåtur. Turen blev dog ret kort, da Spunken nægtede at falde til ro. Måske fordi det var første gang han oplevede kold luft? Temperaturen er ret hurtigt slået om, og selv om han fik uld på, virkede han noget forvirret over graderne…
Til aften, fik jeg ro til at lave mig noget ordentlig mad (efter at ha’ spist liiidt for meget kage i løbet af dagen), og Spunken tog et par timer i sin vugge. Skønt. Men det var så det, for da han vågnede, var han ikke til at få til at falde til ro. Han pludrede, pruttede, hyggede, savlede, smilede, grinte, charmede og kørte med 120 km i timen, den halve nat. Da han endelig faldt i søvn, var det for en time til halvanden, og så vågnede han igen i højt humør.
Klokken seks, startede underboens møgunge, sin trampen, og jeg gav op. Vi blev i sengen til klokken ni, og så var det ud af fjerene.
Nu drikker jeg en kop kaffe, og Spunken? – ja, han er fandenmig faldet i søvn ! …. 😉
